- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
311

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 320

da det er næppe forståeligt, hvorledes råda kunde være bleven
ændret til Redkada ek, hvilket naturligvis må forstås som
Bædkat ek. "Jeg råder ikke mændene til at fri til Avaldes
datter" — er en fortræffelig tanke og i Halfreds mund
passende. Han er så sikker på Kolfinnas følelser, at det kan ikke
nytte andre noget at fri til hende, foruden at det naturligvis
indeholder en trusel og selvfølelse hos digteren. Tanken falder
udmærket i tråd med det øvrige. Men hvad er randalids og
hvorledes er gen. Åvalds at forklare? lids opfattes som gen.
af lidr = linnr ’orm, slange’; ’skjoldormen’ er sværdet; men
Hor hedder i gen. altid linns] imidlertid er der næppe nogen
udvej til at forklare ordet, der kræves af rimet, anderledes;
det er da en analogiform, hvor år er trængt ind fra nom.
Kolfinnas fader hedder ellers altid, også i Ldn., Åvaldi, aldrig
Åvaldr; gen. Åvalda (jfr. Fl.) må her være den oprindelige.
Tanken "det er digteren (mig) en frygt" passer ikke til Halfreds
karakter og selvfølelse; således kan han næppe have udtalt
sig. Der er, forekommer det mig, to udveje til at få en
fornuftig mening. Den ene er at rette enga til engi og læse:
otti engi ... er pat skaldi "det (andres bejlen) er noget jeg
ikke behøver at frygte". En rettelse bör dog, hvis muligt, altid
helst undgås. Ifølge kilderne var Kolfinna eingadóttir "eneste
datter". Fl. har otta og pui\ spörsmålet er, om ikke bægge
dele er det ægte. Et verbum ótta findes, navnlig i
medium: óttask. I prosa findes upersonl. óttar mik. Skulde der
ikke have været et ótta med dativ i samme betydning som
æg ja = true? Det forekommer mig, at der her foreligger et
eksempel på dette. Ordfølgen bliver da: Rædkat ek
ræki-meidum randalids at bictja eingadóttur Avalda; ótta því skaldi,
"jeg fraråder mændene at fri til Avaldes eneste datter,
hvormed de truer mig (hvad de truer mig med at ville)". Mening
og sammenhæng bliver lige fortrinlig.

Hvad den sidste halvdel angår, er opfattelsen i Forns,
omtrent rigtig bortset fra um heida mey (hvor heida måske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free