- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
312

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga.

skal være et adj.; jfr beitr i Lex. poet.) Ordene: "Sid mu
Surts kvánar byrr (jættekvindens bör –= sind, tanke) rinn
mér af kyrri Kolfinnu" er jo tydelige nok; ("sent (d. v. s.
aldrig) vil min tanke forlade den rolige (o: standhaftige m.
h. t. elskoven til Hfr.) Kolf." (aldrig hører jeg op med a
tænke på hende); um beita "om den ombejlede" kan umulig
være rigtigt; um bita er også fuldkommen meningsløst. En
forvanskning er det her uundgåeligt at antage. Skulde de
oprindelige ikke være um (of) beiti, hvor b eit i hører ti
kvánar; beitikván "den hustru (kvinde), der begærer (sin mand
jætten)". Verset kommer nu til at se således ud:

Bædkat [ek] rækimeidum sid mun Surts of
beidi-randalids at bidja (svá geta menn til hennar)

(ótta) eingadóttur -kvánar byrr af kyrri

Avalda (því skaldi); Kolfinnu mér rinna.

Vers 3, der er digtet ved Halfreds afrejse fra Island
eller snarere ude på havet (jfr. mjpk skytr Marnar Vakri 1. 3),
og hvori han mindes sin elskov til Kolfinna, er for første
halvdels vedkommende rigtig, med undtagelse af ordet áfyll
(se foran). Den sidste halvdel lyder:

því at álgrundar endist betr unnum nú ny tja

áttgódrar mér trodu, nærr en heitid væri.

Verset findes kun i 132 og Fl. For pviat har FL póat,
hvilket ingen rigtig mening giver, for grundar grindar, hvorom
det samme gælder; for ny tja har FL ny tri, hvilket er det
eneste mulige, og endelig, for en heitit, sem heitin; her er
heitin} som vi vil se, det rigtige. Opfattelsen i Forns, er:
"því ver unnum nú nýtri [so cod. Flat.] betr en heitin væri

. . . das Uebrige unverständlich". I Lex. poet. sammenfattes
ordene álgrundar endis (sål.) tróta, hvor álgrundar endir skal

betyde "finis oceani, serpens circumterraneus, it. annulus"; endis

*



altså gen. af endir; allerede dette er fejl, ti gen. hedder altid enda,
når ordet står for sig selv; i hdskr. skrives ordet endis (132)
eller endizst (FL). Jeg ser heri gen. af Endill, en søkonge;
men ål- er heller ikke rigtigt; det er formentlig forvansket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free