- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
313

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 313

af eld- (i hdskr. skrevet ell-). Endelig er gtårar naturligvis
forvansket af -góðri på grund af det foranstående grundar,
hvori man så en kvindekenning. Halvdelen kommer da simpelt
hen til at lyde:

þvít eldgrundar Endils1) betr unnum nú nýtri

áttgódri mer tródu nær an heitin væri,

d. e. þvít unnum nú áttgódri, nýtri tródu Endils eldgrundar
(o: grundar elds; ’søens ild’ = guld) nær betr an væri heitin
mér = ti jeg elsker nu den höjbårne, udmærkede kvinde næsten
mere end om hun var mig lovet til ægte.

Den anden afdeling af den første gruppe indeholder
elskovsvers om Kolfinna og nidvers om Griss.

I v. 15, der handler om, hvilken kval Kolfinna, der nu
er gift med Griss, må döje hos ham, den ramt svedlugtende
(hentydning til dyret, hvis navn manden bærer) — "hos ham
er hun som en svane på vandet med sorgsænket hoved".
Dette vers er godt overleveret i det hele og er blevet rigtig
forstået. Der er dog ét ord, der næppe er rigtigt, i den første
halvdel;

Leggr at lýsibrekku kvpl þolir hlín hjá h^num,

leggjaríss af Grisi, heitr ofremdar sveiti;

det er hlin i 1. 3. Hvis dette var rigtigt, måtte der foreligge
en halvkenning, da leggjartss må henføres til lysibrekku. Men
halvkenninger er man hverken her eller andre steder fór c.
1300 berettiget til at antage. Den oprindelige tekst er sikkert
hón (hún), hvorved modsætningen mellem hende og ham
bliver så meget virkningsfuldere. Fejlen er opstået ved, at
man i lysibrekku har sét en fuldstændig kenning og så savnet
et ord, der kunde forbindes med leggjartss.

M. h. t. v. 16 er der intet at bemærke; dog skal det
anføres, at f. skerðandi (Fl.) har 132 fejlen skiftandi, hvilket
bl. så meget andet viser, hvor let fejl kunde opstå og det af
en så meningsløs art.

*) Jeg har för tænkt på, álgrundar elda, men finder det noget fjærnere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1902/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free