- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
316

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 316

ham, når han foretrækker ofrækts; dette ord betyder ’stærk
omhu, omtr. lidenskabelighed o: lidenskabelig elskov’. "Jeg
kunde ikke frigöre mig for (afholde mig fra) den hæftige
elskov til den lyse kvinde". Der må også med K. Gislason
i 1. 7 læses mátkat (mátkacf ek 132, matkadek 54, 557;
mat-kat ek 61), hvilken form er en ændring af *máttagat for
máttigaky der ellers findes.

V. 20 findes i de samme håndskrifter. Også dette vers
er for störste delen gennemsigtigt og rigtig opfattet; dog er
næppe alt rigtig forstået i Forns., hvor den første halvdel lyder:

Ve[i]tkad ek hitt hvat verda rennu[m] åst til unnar

verglódar skal tróda, un nar dags, á rnunni,

hvilket forstås således: Verglóáar tróda! ek veitkat hitt hvat
mér skal verda á munni — rennum/b [rennr mér] ást til
’unnar unnardags’, d. v. s. Kvinde (Kolfinna), jeg ved ikke,
hvad jeg vil komme til at sige — jeg føler kærlighed til
kvinden —, fortsættelsen er: "hvis man spörger, hvad der giseder
mig" — hele verset skal være svar på Kolfinnas spörsmål
til den smilende Halfred: "hvad glæder dig nu?" Hvad der
imidlertid er meget betænkeligt er, at mér, der er indsat i
ordfølgen i Forns., mangler. Det har man sikkert aldrig
kunnet udelade hverken i prosa eller poesi. Hvad nu de andre
hdskrr. angår, findes der blandt her uvedkommende
småvarianter læsemåden moda i 54 og 557, modu i Fl. Dette er
af Svb. Eg. (Fms. XII, ShI) opfattet som dat. af MtíH;
’guldets gud’ (Mode Tors sön) er ’mand’. Dette er sikkert
det eneste rigtige; på denne måde fremkommer det savnede
mér. Hvis man beholdt trócfa, måtte der læses tróðu, dat.,
men den logiske sammenhæng bliver derved mindre god. —
For rennu i 1. 3, som der står i 132, har de øvrige hdskrr.
rennumz undt. Fl., der har rennig. Rennumk, o: Rinnumk,
= rennr mér, subj. er fat, er naturligvis det eneste rigtige.
Kenningen for Kolfinna i den parentetiske sætning er ifg.
132: Unnr unnar dags (bølgelysets, guldets, Unnr), men Unnr

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free