Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 328
beskriver (Hkr. I, 187). Ordlyden bliver altså: Hælibaldri
hlautgeirs (blotmanden) mun heidr meira fyrir því (det vil
blive ham betydelig vanskeligere, o: det at angribe mig), en
sleikja sinn blp’ttrygil innan; V9fn erumk sliks.
V. 23 er digtet i anledning af den tvekamp, som
Halfred skulde have med Griss. Det findes kun i 132 og Fl.
Den første del lyder i Hfr.:
Þá mun reyndr at ráðnu mins at malma sennu
róghnykkjundum þykkja minn bugr vid Kolfinnu.
Der meddeles, at i 132 står der egl. hnykkiandinn; Fl. har
und raudu f. at rádnu, rogherdundum verda i 1. 2, mannz
f. mins i 1. 3. Der er her flere vanskeligheder tilstede. I
Forns, opfattes ordfølgen således: þá mun ’róghnykkjundum’
þykkja mannshugr minn vid Kolfinnu [sø Flatb. — denne
bemærkning må gælde manns] reyndr und röndu [so Flatb.
— dette er jo ikke ganske rigtigt] at malma sennu. Hvad
er mannshugr vid Kolfinnu?, og hvad betyder und rpndu?
Bægge dele er höjst unaturlige. Ikke mindre unaturligt er
et udtryk som róghnykkjandi; man kan sige at hnykkja sverdi
el. lign., men ikke at hnykkja rógi, orrostu og lign. Derfor
er rogherdundum i Fl. det rigtige, hvoraf følger, at der også
med Fl. må læses verda (f. pykkja). Men dette forandrer
ikke opfattelsen væsenlig. þá mun hugr minn verda
róghérd-øndum reyndr at rádnu (’sikkert, bestemt’) at (dette kunde
godt undværes) malma sennu = "da vil krigerne (mændene) finde
mit mod bestemt prøvet i kampen" — er en fortræffelig
sætning. De 3 ord, der er tilovers, kan vanskelig indordnes i
den; vid Kolfinnu kan til nød knyttes til hugr, der da måtte
betyde ’sindsstemning’, men fortsættelsen i den sidste halvdel
strider herimod; mins er umuligt; mannz er ganske
overflødigt. Jeg er tilböjelig til i desse ord at se en selvstændig
sætning; skulde ikke mtns-mannz- at være forvansket af
minnumk (iminüz)? Drillende kunde digteren have indskudt
denne sætning: "jeg kysser Kolfinna" — "også deri viser jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
