- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
320

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

820 Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga.

mit mod", "men man vil synes, at kampen først rigtig vil vis
mit mod" — dette kunde være tankegangen.

Den sidste halvdel er heller ikke uden vanskeligheder.

Den lyder i Hfr.:

ef svá at orr á eyri vel hyggjum þat, viggjar

uppsátrs bodi måta, visar mér at Grisi.

For orr á har Fl. orrostu, hvilket er en sædvanlig fejllæsning
for boéfi måta har det boda at lata, og endelig for visar visa<
Opfattelsen i Forns, er: ef svá er, at örr [orr Hds.] ’uppsátr
viggjar bodi’ visar mér á eyri [= á hólm] at Grisi; vér
hyggjum þvf [þat Hds.] máta-vel. Der er ingen tvivl om, at
opfattelsen af órr som prr (Lex. poet.) er rigtig; ligeledes er
det rigtigt, at á eyri (acc.) betyder á hólm; jfr Gunnlaugs:
Hér emk út á eyri osv. Kenningen uppsátrs viggjar bofti
’tilbyderen, giveren, af skibskurets hest, — skibet’ er også rigtig
bestemt. Kun må det bemærkes, at dermed kan hverken
Halfred eller Griss menes, men en tredje mand, der ikke er
omtalt i prosaen. Men hvad der ingenlunde går an, er det
forstærkende måta] dette ord eksisterede ikke för end i det 14.
årh. Fl:8 at låta har derfor alt krav på at anses for det
rette, og det passer godt i sætningen, der fuldstændig kommer
til at lyde: hyggjum vel at láta þat, jeg er vel til mode med
at lade det ske, gå for sig; ef svå at må vistnok forstås som
i Lex. poet., hvor det hele forklares som identisk med det
blotte ef\ jfr. Forns.

Ang. v. 24 er intet at bemærke, undt. at Fl:s ék se,

når dette omstilles til sé ek o: sék, hvad bogstavrimet kræver,
er rigtere end 132:s ser. Dette smukke vers, hvori Kolfinna
sammenlignes med en stolt sejlende snække, er ellers
fuldstændig gennemsigtigt og rigtigt i 132:s tekst.

Det sidste vers i denne gruppe, v. 25, digtede Halfred
efter at forliget med Griss var kommet i stand og han dömt
til at betale Griss en eller anden kostbarhed; ikke engang
ved denne lejlighed kunde han afholde sig fra at nide Griss,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free