- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
321

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga.

321

han kalder ham matviss, som om han kun forstod sig på
mad. Verset findes, foruden i 132, i FL, 61, 53, 54, 557.
Til den første halvdel er der intet at bemærke, undt. hvad
der ovf. er fremhævet angående 1. 2, samt at gæddan i 132
i 1. 3 er i Hfr. med rette ombyttet med de øvrige hdskrrs
gjpllu (de har dog alle fejlen giollnu) og ok (1. 4) med of
(sål. 61, 53, FL, 557). Indholdet er: "I en ulykkesstund har
jeg erhværvet mig rigdom, modtaget gaver af konge og jarl",
og der fortsættes i den sidste halvdel: "hvis jeg nu skal
betale den foderkyndige Griss bøde for en höjst ubetydelig vise
uden at have (besidde) kvinden". "Kvinden" omskrives ved
gjalfrteigs mQrk (røpr&=skov og et enkelt træ, ligesom vitfr
og lign.); gjalfrteigr betyder "brændingens mark" = søen;
’søens træ’ kan umulig være en rigtig omskrivning for en
kvinde. Der synes ganske vist at have været en antagelse
hos teoretikere i det 14. årh., at sådanne kvindekenninger
var benyttede, men det hele beror utvivlsomt på misforståelse,
i det mindste for de ældre tiders vedkommende. Alle hdskrr.
læser gjalfrteigs ok hefk eigi; desuagtet må jeg antage, med
Svb. Egilsson (i ShI III, 27) at teigs er forvansket af leygs\
efter at dette var ændret til teigs, måtte helrimet reddes, og
det, som jeg formoder, oprindelige peygi ombyttedes med eigi]
sammenhængen viser, hvor godt peygi = ’dog ikke’ passer, ja
hvor påkrævet det ligefrem er. Angående formen leygs kan
jeg henvise til Det norsk-isl. skj.-spr. s. 33.

Den anden gruppe, v. 4—11. Det første heraf er
et halvvers, digtet ved det første møde med Olaf
Tryggva-son på havet (jfr ovf. ang. dennes svar). Der er intet at
bemærke dertil, undt. at der sikkert i 1. 1 skal indsættes den
ældre form órar f. vårar, samt i 1. 2 sœ- f. sjó-\ sæ findes
i 61, 53, 62, FL, 557. Ang. betydningen af Akkerisfrakki
henvises til ShI II, 16.

V. 5 findes i 132, 61, 53, 62, 557, FL Den første
halvdel lyder i Hfr. således:

ARKIV FÖR NORDISK FII.OI.OOI XVIII, NY FÖLJD XIV. 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free