- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Adertonde Bandet. Ny följd. Fjortonde Bandet. 1902 /
323

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Versene i Halfreds saga. 323

ZEndelig bemærkes, at brand er som et metrisk fyldigere ord

:mulig at foretrække for 132:s hjQr.

Den sidste halvdel indeholder endnu större vanskeligheder.

IDen lyder i Hfr.:

verda hjölt fyrir herdi, skelkvin[g] þá ek of skjålga,

höfum gram [r] kera fram dan, skrautlig konungsnauti.

I 132 står altså gram, skelkvin (snarest skelkiun Prøver), og,
som oplyst i note 2, shrautligr. Af varianter er der kun få
og lidet vigtige, gramr står i alle andre hdskrr. I disse
skrives (i 1. 3): skculkuingum pa ék i 61, skaulkingum pa ek
53, 557 (dog -iling-), skolkuings vm pa ek Fl., skavglvngvm
pa ék 62; skjålga mgl. 61. Det hele opfattes således: Hj9lt
verda skrautlig fyrir hirdi [dette står ikke i noget hdskr.]
skplkvings, þá ek of skjålga konungs nauti; l^fum framdan
kera, gramr! = Bullæ capuli splendent in manu gladii
cu-stodis, cum munus vibro regium; protensam habeo, rex,
cus-pidem. Skglkvingr opfattes som ’sværd’ med henvisning til
SnE-navneremsen (SnE. I, 566), hvor det hedder skelkvingr
(skelkingr v. 1.), og dette er utvivlsomt rigtigt. Men på f.
på er (es) kan ikke gå an; og et vb. skjålga i betydningen
"vibrare" eksisterer overhovedet ikke; endelig er keri ’en sonde’
ganske uantageligt som betegnelse for det prægtige sværd.
Hvor keri findes i prosa (se Fritzner), er betydningen helt
anden end ’sonde’ i egl. forstand. Opfattelsen i Forns, er, med
undtagelse af den sidste sætning, forskellig, nemlig: hj9lt fyrir
herdi verda konungsnauti skrautlig; ek }>á of skjålga
skelk-ving osv.; hjglt fyrir herdi betyder vistnok ’hjaltet på
sværdet’. skelkvingr er opfattet som sværd og skjålga som svag
form af adj. skjålgr (jfr listen over Sannkenningar s. 225),
men hvad dette skulde betyde, oplyses vi ikke om; ’skelende,
skæv’ kan dog ikke sættes i noget rimeligt forhold til
kongegaven. Som man ser, drejer vanskelighederne sig om ordene
kera og skjålga, samt tildels om herði, som dog er let at
forbinde med det øvrige. Jeg opfatter dette som det velkendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:57 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1902/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free