Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Steder i Eddadigtene af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Bagge: Steder i Eddadigtene.
Jfr. mine Bemærkninger i Paul-Braunes Beitr. XIII 179;
Noreen Abriss der urgerm. lautlehre S. 165.
Dette Skifte har fört mig til en Formodning om
Oprin-delsen af Ordet ’Vaaben’. vápn har, især i Ental, fra
æld-gammel Tid i Germansk særlig, men ikke udelukkende,
væ-ret brugt om Sværd. Oldn. vega (af wegan bevæge)
bru-ges om at svinge Sværd: pat sverfr er sjálft vegisk; vega
med vápnuni.
Nu viser vistnok de til vega svarende Former i andre
idgerm. Sprog hen til en Urform med palatalt gh. Men det
er bekjendt, hvor ofte velare og palatale Konsonanter skifter.
Særlig efter w og föran m vilde en velar Konsonant
iste-denfor en palatal lettere kunne holde sig eller indkomme.
Jeg formoder derfor, at oldtysk wámbnum, ags. ivémnum
henviser til en urgerm. Form *wêmnamz af *wêgh-mna-miz,
afledet af verbet oldn. vegay got. vigan, lat. vého o. s. v. ved
Suffixet -mw-, -mew-. Rodens Slutningskonsonant er da her
faldt ud lige8om i oldn. taurnr, oht. zoum af got. tiuhan,
oldn. draumr oht. troum af oht. triogan, oldn. seimr, der er
beslægtet med seigr, o. s. v. For den lange Vokal i förste
Stavelse af ags. wœmnun kan sammenlignes oht. sämo og
oldn. våg. Grundbetydningen af ’Vaaben’ skulde da være
’det som svinges’.
Hvis min Förklaring er rigtig, saa har oldn. vápn, got.
vêpn nærmest udviklet sig af *wêrnpn{a). Jeg vil spörge
Fonetikerne, om Övergången til stemmelös Konsonant kan
forklares af den Betoning, som kaldes ’stark geschnittener
Accent’.
Gaar vi nu efter denne Udflugt tilbage til Alvissmál 3,
saa holder jeg det for sikkert, at Haandskriftets vagna vprz
betyder det samme som vápna vercfs. Jeg holder det for
ikke usandsynligt, at Forfatteren selv, der efter min Mening
ikke var en Islænding, men en Nordmand i Britannien, har
brugt Ordformen vágna veràs. Men jeg tör ikke benegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
