- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
100

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 Björn Olsen: Versene i Egils saga.

kælenavn. Lignende af egennavne afledede kælenavne er
hyppige i nyislandsk (f. eks. Böddi af Bö&var, Daddi af
Davtfr, jfr. det tilsvarende kvindelige kælenavn Gudda af
Gtäfbjörg eller Gufrrtfrr) og fra det gamle sprog har Konr.
Gíslason påpeget flere lignende eksempler1). Et kælenavn
passer her netop udmærket ind i versets gemytlige tone. Når
FJ. endvidere tror, at (vidda-)brtäor er akkusativ, objekt til
kveàja,) og oversætter dette sidste ord ved "forlange, opfordre
en", tror jeg han er på vildspor. Jeg kan nemlig ikke erindre
noget eksempel på en sådan brug af kvefrja i denne
betyd-ning med acc. personae, uden at der tillige medfelger en
genit. rei (noget andet er, at man finder kve&ja ehn. at ehu.).
Derimod finder man mange eksempler på kveðja i samme
betydning med genit. rei, uden at der tilfqjes nogen acc.
personae *). Jeg foretrækker derfor at opfatte (Vidda-)bróc?or
som genitiv. Man har da valget imellem at ordne sætningen
på to måder, enten: vácfer Vidda bróðor kvecfja ve<frsy eller
váàer veêfrs kvefrja Vidda-bróðor, da vetfrs og Vidda-bró&or
må opfattes som to betegnelser for det samme begreb, —
vinden. Af disse to alternativer foretrækker jeg det forste,,
da kendingen derved vinder i fylde og dunkelhed og de ovrige
ord i klarhed. Den person, af hvilken blæsebælgene
"förlänger vind" er her underforstået, men er naturligvis smeden.
Tanken er: "Tidlig må den driftige smed stå op til sit
ar-bejde. Blæsebælgene kalder på ham og forlanger at tages i
brug". Dette synes også at være en mere passende tanke
end: "Blæsebælgene opfordrer vinden".

I det sidste halwers opstilles folgende orden:

*) Årb. f. nord. oldk. og hist. 1884 s. 149 fgg. Jfr. nu O. Rygh, Gamle
personnavne, under Toddi, Ambi, Mangi. Efter at ovenst&ende varskrevet^
h« jeg gjort bekendtskab med Detters af handling "Pie lausavisur der
Egils-saga" i "Abhandlungen zur ger id. Philologie, festgabe für Eichard Heinzer,
og set, at han forklarer Viddi på samme made som jeg.

a) Jfr. Fritznera II kveäja 4—5: kvectja matar, gistingar, hjjóte
•o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free