Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Björn Olsen: Versene i Egils saga.
I sin afhandling om "ældre og nyere böjning af ferste
persons pluralpossessiv" i Årb. f. nord. oldk. og hist. 1889,
s. 352, anfarer Konr. GMslason feigende vísufjórftungr af
Arn-órr jarlaskáld’s Hrynhenda som eksempel på, at verbet vesa
(vera) kan optrœde som rimord:
vare lá par valköstr Juere
vas pir sigr skappr grams ens digra *),
og han fojer lejlighedsvis til ordet vare folgende bemærkning
under teksten:
"Dette ord, tillige med varianterne "vorru* og "vaat",
synes uforståeligt på dette sted. Da en sœtning som "vas
per sigr skappr grams ens digra? har en noget usœdvanlig
og underlig klang, förekommer det mig, at man i vvare vorru
vaxi" snarest måtte vente at finde en betegnelse for et begreb
som son eller arving eller lignende".
Idet jeg fuldstændig slutter mig til denne bemærkning,
mener jeg, at man kan gå et skridt videre og påstå, at der
i det gamle sprog har eksisteret et substantiv várey m., af
betydningen ’en pårorende’. Dette substantiv förekommer
ikke blot her, men også i den hidtil ikke rigtig forklarede
kending hugens våra rnagnafrr i det her behandlede vers i
Egils saga. FJ. tror at våra på dette sidste sted er gen. pl.
af vårar "(den) fred og ro (som foden, mættelsen giver,
med-forer), glœde, fryd". Men vårar förekommer ellers ikke i
denne betydning. Når man sammenligner stedet i Egils saga
med det anforte linjepar af Hrynhenda, kan det næppe vœre
tvivlsomt, at vi på bœgge steder har at göre med det samme
ord, som i Hrynh. står i vokativ sg. (vare grams ens digra
= du, den tykke konges slægtning!), i Eg. derimod i gen.
(sg. eller plur.?). Med hensyn til hovedordet kan kendingen
hugens våra magnaðr sammenlignes med dölgskára magnandi
i det i övrigt dunkle halvvers af Einarr Skúlason, som findes
*) Pms. VI, 685-6. Flat. udg. in, 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
