Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Björn Olsen: Versene i Egils saga.
vilde vinde i kraft og tillige lyde mere naturlig, hvis man
opfatter ara som dativ. FJ. betragter det som genitiv,
op-fätter náttver&r ara som kending for ’lig’ og oversætter:
"Deden [bedre: Hel, dodsgudinden] betrådte ligene, o: deden
påkom mændene, så at disse blev til lig". Han synes altså
at tage akkusativen náttverfr i proleptisk betydning, og dette
er sikkert det eneste rigtige. Men så er det mere naturligt
at opfatte ara som dativ. Fuldstændig af samme art er
ordforbindelsen trofta sér gadd, ’ved trampning at frembringe
en fast sneflade til bedste for sig sel v’ *), som förekommer
på to steder i Hákonar saga Hák.2). På samme made
betyder vor sætning: ’Dedsgudinden lavede ved trampning
nad-ver til örnen’, eller mere klart udtrykt: ’ved at træde på de
kæmpende omformede Hel dem til nadver for örnen’.
Hpfodlausn v. 14. (FJ. udg. s. 354 og 409, jfr. 412).
Jeg har allerede (i bemœrkningen til v. 1) fremhævet,
at jeg ikke tror, at of i 8. verslinje er ekspletivt, eller at 5.
og 8. verslinje (próask hér sem hvar — Ek-eks of far) herer
sammen til en sætning med far som subjekt. Den 8.
verslinje er et nodvendigt supplement til tanken i 7. verslinje
(frétt es austr of mar\ som bliver meningslös, hvis det ikke
fremhæve8, hvad det er, som man har hört tale om i Norge.
At underförstå far fra det folgende söm subjekt til frétt es,
synes ikke at være tilstedeligt. Derimod underförstås subjektet
til próask, o: hann, Eirekr, kongen, let fra det foregående.
På samme made underförstås subjektet til verpr i IfyfoiH.
v. 185 let fra det foregående (folkhagi) eller fra den
ind-skudte sætning (jgforr). At próask kan have et personligt
’) Eller klarere udtrykt: Ved at træde pa den lese sne at omforme
denne til en fast sneflade til bedste for sig selv (o: for at knnne stå fast)1.
a) Fms. IX s. 864 og 490. Konunga sögur ved Unger s. 308 og 871.
Ungers udg. udelader den herhen herende sætning pä det ferste sted. Jfr.
ogsa: Auä mplom FràSa Sn. E. I 880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
