- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
126

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Björn Olsen: Versene i Egils saga.

fra den grammatiske afhandling — ordet loftvœge, forklaret
som "luftlod", er meget uklart; hvorledes et sådant -¾ftlod"
kan "bestemme kvantiteten af det vejede digterord, som tungen
så udleverer*, er mig en gåde. Förklaringen "luftlod" stemmer
heller ikke med den anden förklaring, fortolkeren giver,
nemlig: "luftens vægt, kraft til at sætte tungen i bevægelse";
til denne sidste förklaring må bemærkes, at loftvœgi vistnok
vil kunne betyde luftens vægt’, men derfra til den ’kraft,
der sætter tungen i bevœgelse’, er et stort spring. Endelig
tror jeg ikke, Ijófrpundari, sangens bismer, kan vœre en
omskrivning for ’digterævne’. Det förekommer mig utœnkeligt,
at skjalden har forestillet sig et så abstrakt begreb i form
af en bismer. Över hovedet mindes jeg ikke fra
skjalde-digtningen nogen omskrivning af begrebet ’digterævne’, og
jeg tvivler på, at man har haft nogen sådan.

Jeg tror derfor, at hele denne tolkning må opgives.

Læsemåden hptvœgi synes ikke at foreligge i noget
handskrift Hovedhåndskrifterne har i 3. verslinje felgende
læsemåder: ur loptœtt M, ur hptatt W, edr löpt vœi K *).
De ovrige handskrifters varianter synes ikke at have nogen
kritisk betydning. Af disse tre læsemåder stammer de to
ferste åbenbart fra en fælles original, som har haft ur
loptœtt, hvilket det archaiserendea) W har forandret til ur
loptatt (o: loptátt) i den mening at átt var en ældre form
end œtt. Man har altså kun to selvstændige læsemåder: ur
loptœtt MW og edr laptvœi K 8). Ingen af dem synes
imid-lertid, således som de foreligger, at give nogen förnuftig
mening, og en rettelse er altså nedvendig. Betteisen
löpt-vœgi, som allerede fremtræder i Hrappse-udgaven s. 156, er

*) Egils saga FJ. s. 286 anm. til 1. 28 u. t. og 862 anm. til 1. 3 u. t

*) Egils saga FJ. fortalen s. XIV.

•) At FJ. er af samme mening, synes at fremga af den made, hvorpa
han anferer MWs læsemåder under et s. 862 anm. til 1. 8 u. t. Dette stemmer
ogsa godt med, hvad han i fortalen til udg. udvikler om håndskrifternes
forhold i det hele taget (se navnlig s. XXI—XXII).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free