- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
200

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

Olrik: Sivard den digre.

datter. En dag gik hun med sine meer ud i skoven, men
modte der en bjern (i A: hvidbjern); alle pigerne flygtede,
og bjernen greb jarledatteren og ferte hende bort med sig;
han fik med hende en sön, der fik navnet Beorn, og som
til minde om sit sælsomme ophav havde bjerneerer. Han
fik senere jarledömmet efter sin morfader og blev en stærk
kæmpe. Han blev kaldt med tilnavnet Beresun, "d. v. s.
bjarnesön" *).

Bjern udfarte mange bedrifter, og han fik en sön, der
lignede ham i mod og manddom. Han kaldtes Sivard med
tilnavnet digre o: den svære 2). Han var så storsindet på
grund af sin manddom, at han ikke nöjedes med sit
hjem-land og at kunne arve jarledömmet, men lod sig rüste et
stort og stærkt skib med fuld rede både af fode og våben,
og drog til ses med 50 djærve og udvalgte stridsmænd 3).
Han satte sejl for vinden og kom til Orkenaerne, til en tryg
havn. Men på oen boede der en dragé, der dræbte ikke
blöt kvæg, men også mennesker i mængde. Da Sivard harte
herom, gik han ene i kamp mod den, ikke som de
holm-gangskæmper, der lader sig leje til arbejdet, men for at vise
sin styrke og sit mod. Han overvandt dragen og drev den

1) Således A, hvor hele det förste stykke lyder:

"De gamles fortælling beretter, at en höjbyrdig mand, hvem Herren
imod sædvanlig menneskelig made at fedes på havde ladet avles af en
hvid-bjern som fader og en höjbyrdig kvinde som moder, ved navn Ursus fik
sönnen Sprakling, Sprakling ätter Ulsius og denne ätter Beorn med
tilnavnet Beresun (var. Boresnn) d. v. s. bjornesön. Denne Beorn var dansk, en
fornem jarl og berömt kriger. Men til tegn på det sælsomme ved hans byrd
havde han fået sin faders arer, nemlig bjernens". Den forvirrede skildring
af, hvem der er bjernesön ("Ursus" eller Beorn), stammer fra, at forfatteren
af udtoget har sammenarbejdet "WiUiams skrift med et "Vita G-ualdevi" fra
samme kloster (s. 299), der giver Sivard digre en ganske anden (historisk
nrigtig) stamtavle.

2) Siwardus cogn. Diere i. e. grossus. A; jf. Vita: quem Diera
Danico-vocabulo, id est fortem cognominabant.

3) socii; dette udtryk bruges stadig i det folgende om Sivards
skibs-mandskab, medens f. eks. Tosti jarls feige stadig kaldes: homines Tostii.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free