Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre. 203
at ved det naturliges og det unaturliges blanding, nemlig af
björn och kvinde, skulde fodes den mand, der med hæder
skulde hævde Englands konge imod hans fjender. Alt dette
blev opfyldt på Sivard jarl, som hævnede angreb og vold
imod den hellige kong Edvard1).
Senere, efter at Sivard jarl havde vist sin styrke og
manddom ved mange lejligheder, hœndte det, at Skotternes
konge Dunwal blev uddreven af sit rige og bad Sivard at
hjælpe sig imod sine avindsmænd. Han samlede da en hœr,
og drog for at statte kongen frem indtil Dundee. Der fik
han bud, at hans egne mænd i Nordhumberland havde rejst
sig imod ham og hans æt, og at de havde dræbt hans sön,
der hed Esbjörn bolokse (Osbernus Bulax). Jarlen måtte da
vende om, men i sin harme huggede han den stridsokse, han
havde i handen, så hårdt i en stenblok, at der endnu ses
spor. Han gengav da kongen det stykke land, han havde
vundet fra hans fjender; derfra vendte han hjem til sit eget
og tog sine fjender og avindsmænd af dage med sværd og
alskens midier.
Mange år derefter, da alderen begyndte at tage på
ham, blev han i York syg af bugflodd, og da skænkede han
sin fåne, den förnævnte Ravenlandeye, til borgerne i York,
og den blev da gemt i den gamle Mariakirke. Men da
syg-dommen fik magt med ham, sagde han, at det var
skænd-sel, at en tapper stridsmand skulde do som en liggende ko;
og han bod de omstående at rejse ham op og ifore ham
hans brynje og den ovrige krigsrustning. Da de havde fået
ham rejst og iklædt den, udåndede han. Han blev begravet
— tilföjer B — i Mariaklosteret ved York2).
*) Intet om denne spädom i B, der i det hele er kortfattet. Historia
Anglorum er navnet på Henrik af Huntingdons kranike, som ogsa lidt
se-nere har foresvævet forfatteren. Men det er vel næppe den, der sigtes til
som "antiqua Anglorum historia".
a) I skildringen af hans sidste stund har både den oprindelige tekst
og ätter udtoget B gjort brug af Henrik af Huntingdons Historia Anglo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
