Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre.
205
disk, er spådommen om manden af den sælsomme byrd, der
skal overvinde Englands fjender; men den synes forfatteren
at have fra en "antiqua Anglorum historia7’, og dens pläds
i den mundtlige tradition er mildest talt tvivlsom.
Hvad der giver Sivardsagnene interesse, er ikke blöt
det friske præg af nordisk liv, men også den underlige
samklang med nordisk sagafortælling. Sivards fantastiske
ungdom er som en æventyrlig "fornaldarsaga", den sidste del
som en historisk "Islændingesaga" med sine kamp- og
hævn-scener. Tagen som helhed er denne rœkke sägn en saga,
halvt fantastisk, halvt historisk, om en vikings oplevelser.
Den er værdifuld, fordi den viser, hvordan sådant et
sagn-stof formedes udenfor den sœrlig isländske verden. Derför
lönner det sig at prove dens enkelte optrin.
Allerförst er der fortællingen om Beorn Beresun som
sön af hvidbjernen og den ravede jarledatter. Han var
dansk jarl, og motivet farer os til Danmark. Sakse har
(S. 512) en lignende fortælling om Svend Estridsöns forfædre:
En bonde i Sverig havde en meget fager datter. En dag
var hun gået ud at lege med sine meer; da kom en stor
bjern og skræmmede dem bort, greb bondedatteren i sine
labber og bar hende varsomt til sin hule i krattet. Her
fattede den elskov til hende, og hun levede i hulen, næret
ved dens rov af kvæg, indtil bjernen blev opsporet af jægere
og hunde, og gennemboret med mange spyd. Lidt senere
fodte bondedatteren en sön, som hun efter hans fader kaldte
Bjern. Då han voksede til og fik sin byrd at vide, tog han
hævn över sin faders drabsmænd. Hans sön var Thurgils
Spragelegg, der lignede sin fader i manddom; og han blev
ätter fader til Ulf jarl, der ved sit væsen robede sin
vild-dyrs-byrd.
Det sägn, der her optræder som knyttet til historiske
eller rettere halvhistoriske personer, findes også rundt
omkring i Europas æventyr som indledning til fortællingen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
