- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
256

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

Storm: Dem. til Ynglingasaga.

(som J og F) "Brautäön red firir Tiundalandi" (uden at
nævne Svipdag Blinde), thi baade Helgi Olafssöns
Af-8krift og Arne Magnussons Rettelse har som Udgaverne.
Men det synes dog her, som ogsaa Asgeir Jonsson har hävt
Föleisen af, at "Svipdagr blindi" her er en Feil; dette maa
vistnok ogsaa ansees som en Randnote eller Överskrift, som
urigtigt er gledet ind i Texten.

3. Tilnavnet mikilláti (Cap. 48).

Om Kong Gudröd af Vestfold siger K og F, at "hann
var kailadr Gudradr hinn mikilláti, en sumir kplludu hann
veidikonung", medens J for det förste Tilnavn har Formen
gQfugláti. En Undersögelse om, hvem der her har Ret, vil
vistnok falde ud til Fordel for J, thi det stöttes ikke alene
af Tjodolvs Vers (gQfitgláti), som her ligesom ellere er
Snorres Kilde; men dette Tilnavn har Gudröd ogsaa i alle
Exemplarer af Ynglingernes Stamtavle, ikke alene hos Hauk
Erlend8Son i Hauksbók (p. 457), men ogsaa i begge
Op-skrifter af Langfedgatal i AM. 415 qv., i Resens tabte
Haand-skrift og i Magnus Thorhallssöns Stamtavle föran Flatabogens
Sverressaga. Kun paa dette sted i K og F findes
Tilnavnet mikilláti, der eliers tilhörer den bekjendte Dan mikilláti;
her maa det derfor visselig ansees indkommet ved en
vil-kaarlig Ændring i K:s og F:s fælies Kilde.

Jeg kan ikke slutte disse korte Bemœrkninger uden at
gjöre opmœrk8am paa, at jeg er bleven ledet til denne
Paa-visning ved Studiet af de ældre Oversættelser fra 16:de
Aarhundrede, som hviler paa de samme
Membranhaandskrif-ter; det er for det förste Christiern Pedersens Udtog fra c.
1520 (trykte af Brandt) og Mattis Störssöns Oversœttelse fra
c. 156Q (trykt i Jens Mortensens Udgave 1594), begge efter
Kringla, som dengang fandtes i eller ved Bergen; dernæst
kommer Laurents Hanssons Oversættelse efter Codex Fri-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free