- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
264

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

Hertzberg: Nekrolog.

ikke uden Uhöflighed kunnet undslaa sig for at modtage en
vel-raent Æresbevisning; men af sine Venner fordrede han, at de
skulde forstaa hans Fölelse. Hans Parfader, Præsten, var en
Bondeson fra Pfalz, og alle hans Forfædre höiere op tilhörte
Bondestanden. Det Navn, som havde vœret godt not for dem, var ogsaa
godt nok for ham, og hin anden Skrivemaade, som han officielt
maatte finde sig i, var ham derfor forhadt og modbydelig. Det
var, som om jeg hörte Erling Skjalgssöns Röst dirre, da han
til-bageviste Jarletitelen, fordi hans Forfædre alle havde været Herser.

Overhovedet underkastede sig Konrad Manrer det
konventionelle Selskabslivs Regler kun med det Forbehold, at han gjorde
det i den Udstrækning, han dertil ansaa sig nödt og tvungen,
og han holdt sig mest muligt borte fra Kredse, hvor saadanne
Regler er eneste Lov. Da han Vinteren 1876 opholdt sig her i
Kristiania og meget uformodet saa sig indspundet i vor gode Bys
Selskabelighed, der jo i Aandlöshed neppe staar synderlig tilbage
for andre Hovedstæders, fik jeg, som dengang var ndenlands, Breve
fra ham, hvori han formelig jamrede sig över det Liv, han
saale-des maatte före. Et desto venligere Blik havde han for alt, hvad
der i Folkelivet var oprindeligt, uafslebet eller endog ubehersket,
og navnlig var Bonden med sin ligefremme Selvbevidsthed og
stolte Uafhængighedsaand ham en Gjenstand for inderlig
Forstaa-else. Hans kjæreste Bog i nyere tydsk Literatur var Immermann’s
"Oberhof", der skildrer Storbonden paa Westphalens "rothe Erde".
Ligeledes var det ham en stor Tilfredsstillelse, at han gjennem en
Aarrække som Medlem af Overbayerns Kredsregjering navde
Anledning til at komme i nær Berörelse med de staute
Repræsen-tanter for den bayerske Höislette og Alpedalene, hvad enten de
nu var Bönder eller Præster. Ikke lidet betegnende var det ogsaa,
at den blandt hans mange skandinaviske Yenner, som han i
Grunden fölte sig personlig mest tiltrukken af, og hvis
Eiendommelig-heder han umiskjendelig omfattede med en rent instinktiv
Sympatin, var Frederik Brandt. Man lasse hans yj>perlige
Karakterteg-ning af Brandt i "Kritische Vierteljahresscnrift", og man vil ane,
med hvilken spögefuld Fryd han engång kunde yttre, at Brandt
mere end noget andet Menneske, han havde kjendt, lignede et
ægte nationalt norsk Trold, saaledes som Asbjörnsen skildrer os
dem. For Asbjörnsen selv saavelsom for Björnstjerne Björnsan
nærede han ligeledes megen personlig Interesse.

Men saa stak da ogsaa undertiden Troldet frem bag Maurer
selv. Et enkelt lidet Exempel maa det være tilladt at berette,
fordi Maurer personlig nöd det med megen Humor. Vor afdöde
Professor Caspari, som i theologiske Studieöiemed gjentagne Gange
besögte München og da drog Fordel af Maurers hjælpsomme
Ven-skab — de to Mænd satte overhovedet megen Pris paa hinanden
— havde ytret önske om at lœre at kjende den berömte
"gam-melkatholske" Schismatiker, Professor Döllinger. Til Imödekom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free