Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Nekrolog. 379
rie og at han, allerede for han blev Student, hörte
Universitets-forelæsninger af denne.
1862, samme Aar som Storm blev Student, udkom B. Jessens
Undersögelser til nordisk Oldhistorie. Dette mærkelige Skrift,
som rettede en skarp Kritik mod flere af Munchs Formodninger
om Nordens Oldhistorie, gjorde et stærkt Indtryk paa Storm og
vakte vistnok klarere tillive hans selvstændige Kritik paa samme
Tid, som det fastholdt hans Interesse for Munchs hele Forskning.
I Vinteren 1868—69 var Storm som Lærer for en ung
Lands-mand i Paris. Dette har vistnok udvidet hans Syn, men neppe
besterntere paavirket hans historiske Forskning. Det var et nyt
Angreb fra Danmark paa den norske historiske Skole, som fik
hans kritiske Selvstœndighed til at udfolde sig og fremkaldte hans
forste videnskabelige Skrift.
Da Keysers efterladte Arbeide om Nordmændeues
Viden-skabelighed og Litteratur i Middelalderen var bleven udgivet i
1866, rettede docent Svend Grundtvig i 1867 imod dette, som det
maa indrömmes, ensidige Arbeide sit Stridsskrift om Nordens
gamle Litteratur. Dette fremkaldte en ivrig Polemik i de
nordiske Lande, og i denne deltog Gustav Storm ved sit förste Skrift
"Om den gamle norröne Litteratur" (Kristiania 1869). Heri stiller
han sig selvstændig paa én Gang ligeoverfor Grundtvig og överfor
den i Keysers Bog udtalte Opfatning. Det tör vel siges, at de
Anskuelser, som Storm her har hævdet, senere i det væsentligeer
blevne de gjældende.
I fuld Selvstændighed har Gustav Storm været P. A. Munchs
Arvtager som norsk Historiker.
Begge var mere Historiegranskere end Historieskrivere.
Ingen af dem havde sin Opmærksomhed særlig rettet paa Stilens
kunstneriske Form, men begge kunde fortælle let, naturlig og
livlig. Begge sögte navnlig at opklare Sammenhængen og Sandheden
i det faktiske. Storm havde R A. Munchs altid vaagne Sporsans
og vældige Hukommelse; han lokkedes, ligesom denne, af det
uoplyste og det omstridte. Begge arbeidede med
beundringsvær-dig Lethed. Ligesom P. A. Munch med Mesterskab beherskede
den ældre Histories Hjælpevidenskaber, saaledes var ogsaa Storm
tillige grundig og selvstændig Geograf, Etnograf, Filolog og
Mytolog.
Storm har undersögt de samme Omraader som P. A. Munch.
Han trængte ligesom Munch tilbage til de ældste Tider,
behand-lede ligesom sin Forgjænger med Forkjærlighed Vikingetiden og
fulgte ham tillige i Udforskningen af Middelalderens senere
Historie, Geografi og Litteratur lige til Minderne om Fortiden i
Nutiden.
Men medens Storm i sin Forsknings og i sine Kunskabers
Omraade stod Munch nær, var han i hele sin sjælelige
Eiendom-melighed vidt forskjellig fra ham og afveg derfor ogsaa fra ham i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
