Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Finnur Jonsson: Yers i indskr. og love. 80
Her ser man tydeligt nok målestokken for, hvad man tör
byde øret, og grænsen for afstanden mellem de for øret
hørlige samrim. Der er sikkert ingen grund til at mene, at
dette kun beror på en bevidst teoretisk teknik hos skjaldene;
det er "gehöret", der ligger til grund og var det
bestemmende.
Heraf’ er det indlysende, at man kan ikke anerkende
og i virkeligheden ikke føle rim i sådanne sætninger som:
eghin disk ær, slic scal hans væræ oc sva drygh,
hann a molld at taka sem i logum er mælt,
hvor det henholdsvis er d: d, m : m, der skal være rim; men
det er kun öjet, der ser dem, og ikke øret, der hører dem.
M. h. t. enkeltheder bör det bemærkes, at sk, sp, st
kun kan rime med sig selv, og ikke tillige med enkelt s.
Der er ingen rimstave i sætninger som
af garthæ sciutæ i særki enæ,
skiuter spiute kasta stene, osv.
Her er øret den naturlige dommer, og det kan ikke nytte
at man i nutiden opstiller en teori, der går på tværs af
oldtidens opfattelse og høresans, selv om man muligvis med
øvelse og særlig anstrængelse kan tvinge sit eget øre til at
høre "assonanser" som de sidst omtalte eller lignende.
Efter disse bemærkninger går jeg over til
runeindskrifterne og lovsproget.
Hvad de første angår, er deres form i reglen sådan, at
de er korte; da der altid af sig selv måtte blive noget
højtideligt ved dem, kom de ganske naturlig til at få en mere
eller mindre rytmisk bevæget form, hvorved ordstillingen også
blev noget afvigende fra den sædvanlige daglige tales. Når
der så kom rimstave til, kunde det hele let blive til vers,
eller slå over i vers. Det er derfor ganske i sin orden, at
et af de vigtigste spörsmål, som runetolkeren opstiller, er,
hvorvidt der foreligger en versform. Det er nu efter min
mening temlig let i hvert tilfælde at afgöre sagen, i det man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
