Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Finnur Jonsson: Yers i indskr. og love. 81
tager de foran nævnte kriterier til hjælp og udtaler det hele
på en utvungen, naturlig måde. Når vi således læser *):
Hann dró í orrostu
i austrvegi
ádan folksgrimmr
falla ordi, Runv. 160,
er der ingen tvivl om versformen; de ret gode rytmer, en
naturlig linjedeling, bogstavrimet viser dette, hvortil så
kommer enkelte udtryk som folksgrimmr og omskrivningen af
impf, i den sidste linje. — Det selvsamme gælder følgende:
Styrlaugr ank [Hl-mbit]
steina reista
at brædr sina
brautu næsta
þeiii endadus
i austrvegi, Runv. 156.
En del af en indskrift lyder således:
Hann fiall i Holm gar di
skeidar visi
med skipara, Runv. 162.
Her vil lektor Brate antage et fuldstændigt halvvers, læser
-altså:
Hann fiall
í Hólmgardi;
her er det nu straks mistænkeligt, at medens i Hólmgarði
kunde være en ulastelig verslinje, og de to sidste utvivlsomt
er det, — hvor alt formelt er i orden —, skulde de to ord
hann fiall være en verslinje for sig, en linje på kun to
stavelser; rytmen er meget dårlig. Når så hertil kommer, at
det er h i hann, der skal være bistaven, bliver det først
rigtig slemt. Det kræver nemlig en stærk betoning og
fremhæven af dette ord, som i dette tilfælde efter min
opfattelse er både ulogisk og unaturlig. At forudsætte, at en
indskriftforfatter, der lavede så fortræffelige linjer som de to
sidste, skulde have begået noget så slemt som de to første,
1) Jeg skriver de følgende citater med almindelig retskrivning.
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI XX, NY FÖLJD XVI. ß
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>