Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Finnur Jonsson: Yers i indskr. og love. 87
gang kan disse ligefrem blive til og opstilles som vers (se
f. eks. Isl. sögur II, 1847, s. 382):
årar at in i dia
ok austskotu,
þoptu ok þiljuj
ef þarfar gerask,
men i øvrigt er dette ikke tilfældet. Disse formularer er
efter min mening typiske og for så vidt af stor betydning
for spörsmålet, som de hører til de ældste lovbestanddele
overhovedet. Men den eneste slutning, jeg mener man er
berettiget til af de norske (og islandske) love og formularer
at drage, er den, at bogstavrim og rytmer anvendes
regelløst og fakultativt, alt efter indholdets art og vægt, at de
ved særlig højtidelige lejligheder får en forøget fart og flugt,
så at der endogså kan fremkomme virkelige verslinjer; om
disse er oprindelig mente som sådanne, forekommer mig dog
höjst tvivlsomt. Derimod har man sikkert ikke været blind
for den fordel, disse bogstavrim og rytmer havde for den
praktiske side af sagen, at lære og huske love og
formularer.
Anderledes har det næppe været, hvad de svenske —
og danske — love angår. Her, især i de første, finder vi
den samme temlig stærke brug af bogstavrim og
rimstavelser. Men de forsøg, man har gjort på at opstille vers, er i
bedste fald ganske af samme art som de af tryggdamál
anførte. I de fleste tilfælde kan man göre mange og stærke
indvendinger mod den antagne versform; verslinjerne er som
sådanne dårlige, rytmerne haltende, rimbogstaver forkert
stillede osv.; en hovedindvending bliver dog den, at de
formentlige vers er og bliver så ganske upoetiske i hele deres
karakter, törre og prosaiske uden det sving, som dog
runeversene næsten uden undtagelse bærer til skue. Når man
læser dem sammen med al den øvrige prosa, får man i
virkeligheden yderst sjælden ved den naturlige oplæsning nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
