Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Olrik: Anmälan.
inytiseren; men når man lægger et nyt, mere virkelighedsfast
grundlag for opfattelsen af religionen, har man også större pligter
til at vogte sig for de sædvanlige mosehuller.
Hvad der karakteriserer værket helt igennem, er den store
interesse for folkets gudsforhold som helhed, mens de tidligere
forfattere lægger hovedvægten på de enkelte gudeskikkelsers historie.
Det er de vestgermanske folkeslags religion fra Tacitus indtil
kristningstiden, der har hans interesse; han er sig klart bevidst,
at den nordiske edda-my tologi giver et andet billede. Det er
gudeskikkelsern es karakter som guder han fremhæver. Han deler
ikke, eller rettere han bekæmper, tilböjeligheden til at fremhæve
deres udspring fra jordbundne vætter, og tvivler om at
Odinsdyr-kelsen först har udbredt sig i historisk tid. Han skildrer disse
guddomme som truende magter, som mennesket nærmer sig til i
frygt og ærbødighed; men ikke stærkt personliggjorte.
Alt imens man glædes ved den alvorlige stræben efter at
komme nærmere ind på det religiøse forhold, og man tilstår, at
billedet i væsenlige henseender er rigtigt, rejser der sig dog det
spörsmål: hvor meget kender vi egentlig til disse fjærne tiders
indre liv? Tacitus’ abstrakte fremstilling (hvor alle modsætninger
til Romerne understreges) og en mængde spredte efterretninger om
kultus giver tilsammen et ufuldkomment billede. Går vi til
stumperne af vestgermansk myte ver den, er guddommene nære og
personlige (Wodan med sin gudefamilie i Merseburgerformlen og i
Langobardsagnet); og hvorledes skikkelserne har tegnet sig i
enkeltmands opfattelse og henvendelse, — derom ved vi intet. —
Har man end tvivl om enkeltheder, så har man dog følelsen af, at
forskningen vil komme den vej om ad; og man mærker, hvor lidt
det arbejde er gjort for den nordiske vikingetid, at skildre
gudeforestillingerne i deres tre hovedformer: myterne, de personlige
udtryk for religiøst forhold, og den almindelige kultus, således
at man undersøger hver del for sig og påviser deres indbyrdes
forhold.
De la Saussaye prøver ikke at vinde nye enkeltresultater.
Han bygger på en fyldig læsning af nyere li tera tur, og på et vist
kendskab til kilderne. Man kunde ønske, at han havde været
endnu noget mere en direkte arbejder; han havde tillige gjort vel
i at holde sig mere på afstand fra gamle religionshistoriske
håndbøger som Gylfaginning, når han har adgang til virkelige kikler.
Overfor nordisk materiale strækker ikke altid hans literaturk
undskab til; et sted læser man den mærkelige sætning, at de danske
havde mindre Thorsdyrkelse end de andre germanske folk; enkelte
guddomme regnes ret vilkårlig for opdigtede af skjaldene; forf. har
öjensynlig intet direkte kendskab til Henry Petersens disputats
eller til nyere undersøgelser af nordiske stednavne; eller han er
usikker i vurderingen af de enkelte kildesteder, som når han lader
Bragi Boddason optræde i Eiriksmal og Håkonarm al, osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
