Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 F. Jonsson: Anmälan.
209
(v. 4 6) læs mceki hónumt S. 88 (v. 2 2) læs lítit at fretta?
Endelig skal jeg med tvivl fremsætte, at af hagli sat s. 39 (v. 4 6)
mulig bör hedde at herki (ved ilden) sat, og at vita sst-, (v. 5 2)
rimeligvis er et stedsnavn. Hertil skal jeg föje, at s. 46 (v. 16) hører
opt ikke sammen med hvergi, der betyder det samme som ekki
(forstærket); det hele betyder simpelt hen: "ikke syntes jeg ofte i
den skare" d. v. s. "aldrig syntes jeg i den skare" osv. S. 48
(v. 26) hører hallar næppe til gumnar men sammen med innar
("længere ind i hallen"). S. 71 (v. 1) betyder i mali just ikke
"ved denne lejlighed", men blot "i sagen", Jivad der i denne sag
glæder mig mest", men forskellen er ikke stor.
Endelig skal jeg her anføre et par skrivemåder, jeg ikke
finder rigtige. Hcengr (s. 77) bör skrives med æ. Tim som adv.
stærkt betonet bör skrives umb, således s. 17 (v. 14 6), 35 (v. 11),
41 (v. e), 60 (v. 9); i alle disse tilfælde bliver metrum rigtigt
(ellers galt); og formen umb holdt sig til ind i det 13. årh. For
fió s. 72 (v. 8) havde det været rigtigst at indsætte þótt (þó at).
Endelig anser jeg det af kronologiske grunde urigtigt at indsætte
i disse digte former som séumsk (s. 50, v. 6), pia (s. 51. 52; v.
11 og 4).
Glossaret er knapt og koncist og vil vistnok ved brugen
vise sig bekvemt og fyldestgörende. Jeg har noteret følgende
bemærkninger: arnljoä og arnhljoä betragter jeg som et og det
samme ord, i betydn. "adlerstimme", arn-ljóð og varg-ljótf (af ljod
sang) er sammensætninger, der for mig er utænkelige, på grund
af betydningen i Ijóct. — baugvara kan næppe bet. "ringgöttin
(weib)", ti et vara er ukendt; jeg antager et adj. [var- til verja)
"ring-omgivet", "ringprydet"; jfr baugvaridr. — bglhardr kan kun
betyde "Hård i(mod) ulykke", "den, der viser kraft i ulykker". —
ferli (s. 91, v. 5 s) er ikke at forbinde hverken med Hildar eller
med 1. 6, men blot med hér lige foran; hér á ferli egl. her på
vejen, omtr. = "her". — fletmenningr bet. vistnok en "der opholder
sig i et usselt leje", affældig person. — fingr m.; rigtigere flug ntr.
—- gamanferä bet. blot "gammensfærd"; ikke "elskovsfærd". —
huleta: i hafa á hiüctu [sveräi trykfejl for sverd?] er liuldii part.
perf. — ligfiidgnipa bet. ikke "nasenband am helm" men "hovedet
selv" (hovedet betragtet under form af en gnipa, (legemets) höj este
del). — my slingr kan kun bet. "en lille mus" (ikke kat) og dertil
passer Mmleitr fortræffelig. —• svikaråd (s. 58 v. 14 2) kan næppe
bet. "irrglaube", men må stå i sin alml. betydning. — tunga i
hlunna tunga er höjst påfaldende; men tungl vilde være ikke
mindre besynderligt; en sådan omskrivning for et skib som "rullens
måne" er ulogisk og uden sidestykke. — úthverfr bet. egenlig ikke
"aus der lage gebracht", men "omvendt"; snúazk úthv. "vendes helt
om, så at det indre vendes ud" (og omv.). — fijarma bet. "at knuge,
trykke stærkt" (kendes i nutidssproget). — Her skal jeg stanse,
men blot tilföje den bemærkning om indledningen, at den er over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
