Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Holger Pedersen: Anmälan.
ikke har indset, at et oldgræsk Ord, der forekommer hos Herodot
og Plato, umuligt kan være lånt fra Araberne, som først er
kommen i Berøring med Grækerne over 1000 Ar senere. Selvfølgelig
er det det arabiske Ord, der er lånt fra Græsk. Også et andet
oldgræsk Ord ßäÄöajuov udgives (S. 34) for lånt fra Arabisk; atter
her er Forholdet det omvendte: arab. balasän er lånt fra Græsk;
men muligvis er det græske Ord dog af semitisk (fønikisk)
Oprindelse og identisk med hebr. bäsäm ar. basämim. Ligeså urimeligt
er det naturligvis, at Forff. lader oldgr. áQúsvmóv være lånt fra
Arabisk (S. 25). Under flaklee føres gr. jtÅågco tilbage til *plagju;
det skal naturligvis være *plarjgjo. Under Flok opføres Åå^vrj på
Trods af alle Lydlove som et Ord med oprindeligt tb. Under
Basun synes Forff. ved Bedømmelsen af lat. Inicina at have glemt gr.
ßvnävrj: hvis de anser det for lånt fra Latin, burde de
udtrykkelig have bemærket det. At skille det lat. furo fra gr. -dvcú, som
sket under buse, kan jeg ikke anse for rigtigt. Omvendt tror jeg
ikke, at lat. scütum ’Skjold’ bar noget at göre med gr. öuvrog
(under Hud); det bører snarere til irsk seiath ’Skjold’ osl. stitu
’Skjold’. Det latinske annona hører sikkert ikke til got. asans
(S. 4), men er en Afledning af annus ’Ar’, ligesom sv. dring hører
til år. Det undrer mig, at Forff. med Kluge er overbeviste om,
at fr. blond it. biondo er lånt fra Germansk, når intet tilsvarende
germansk Ord kan påvises; er så ikke et latinsk *albundus (IF Anz.
X 182) ligeså sandsynligt? Et Antal Trykfejl i ariske, græske og
latinske Ord anser jeg det for overflødigt udtrykkelig at rette; ret
ondartet er dog lat. fémur S. 52 istedenfor femur.
En höj st ubehagelig Opgave, som man dog ikke helt kan
skyde fra sig og allermindst i en Ordbog, er at afgöre, hvorledes
de enkelte Ord skal ordnes i Grupper, og til hvilke "Rødder" de
hører. Yed disse Undersøgelser kommer det gamle Udsagn atter
til .Ære, at i Sprogvidenskaben Vokalerne intet betyder og
Konsonanterne kun meget lidt. At Vokalerne ikke blot veksler med
hinanden i regelmæssige Rækker, men at der også åndes talrige
Overgange fra én Række til en anden, må indrömmes. Læren om
de oprindelige Langdiftonger [éi o. s. v.), der kan simplificeres til
enkelte Vokaler (e o. s. v.) og få analogiske Reduktionstrin (a, e
o. s. v. istedenfor t, i o. s. v.), og utallige andre ældre og yngre
Analogidannelser kan ingenlunde afvises. Tvivlsommere
forekommer mig Bugges Lære om de sekundære i-Diftonger, der skal skylde
deres Oprindelse til et 9 i den følgende Stavelse (hvilken Theori
Falk og Torp fuldstændig har antaget). Læren om
Roddeterminativer er selvfølgelig theoretisk berettiget, men desværre har vi
intet Kriterium til at afgöre, hvornår vi er berettigede til at skære
en Rods sidste Konsonant eller Konsonanter bort til bedste for en
Etymologi. At de forskellige Arter af Lukkelyd (t, th, d, dh)
tildels veksler i Rodudlyd, må anerkendes; mindre klart er det,
hvad Vægt der skal lægges på Zupitza’s Lære om Parallel rødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>