Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Pedersen: Anmälan,
387
med udlydende Guttural og Labial. Heller ikke Konsonanterne i
Røddernes Forlyd bar fået Lov til at være ifred; allerede længe
har man vidst, at st- sk- veksler med t-, h- o. s. v.; KZ 37, 387 ff.
vil Zupitza påvise Veksel mellem de forskellige Arter Lukkelyd i
Ordenes Begyndelse, og Toppen på Kransekagen er Siebs’s Theori
om det bevægelige s (KZ 37, 277). Efter Siebs skal det
bevægelige s optræde ikke blot foran Konsonanter, men også foran
Vokaler, og det skal have Evne til at forvandle en oprindelig Media
til Tenuis, en Media aspirata til Tenuis aspirata. Efter min
Mening gendrives denne Theori fuldstændig af gr. ößevvv/ut, men Falk
og Torp har modtaget den med begge Hænder. Kombinerer man
denne Theori med den gamle Lære om, at s- kan falde bort, hvad
Falk og Torp i stor Udstrækning gör, får man den lystigste
Veksel af Forlydskonsonanter frem. Derimod regner de ikke ofte med
det efter min Mening fuldstændigt sikre Forhold, at der i en af
Ursprogets Forperioder har forekommet massevise
Konsonantophob-ninger, ligeså imponerende som de, vi f. Eks. finder i nuværende
Polsk, og at disse Konsonantgrupper ofte er blevne reducerede til
Ukendelighed. Ud fra alle disse Præmisser må det anses for givet,
at et Forsøg på at indordne et indoevropæisk Sprogs Ordforråd
under et Antal Rødder kun nu og da ved et rent Slumpetræf vil
få noget som helst med historisk Virkelighed at göre. Falk og
Torp har alligevel foretaget Forsøget, og jeg bebrejder dem det
ingenlunde; det er under alle Omstændigheder lærerigt at se, efter
hvilke Linjer Ordene kan tænkes at have været associerede med
hinanden. Enkelte skrigende Urimeligheder (som Forsøgene på
at finde Etymologier til de indoevropæiske Ord for ’Gås’ eller ’Hund’)
burde de dog for enhver Pris have undgået.
Jeg har, som man let vil se, ikke stukket noget under Stol
af mine Betænkeligheder. Det behøves heller ikke. Både Bogen
og Forfatterne kan tåle Kritik. Jeg kunde ganske vist ønske, at
de følgende Hefter måtte undgå nogle af den Art Fejl, som jeg
ovenfor har påpeget; men dog ønsker jeg ikke, at dette må ske
på Bekostning af Bogens Fortrin, dens store Fuldstændighed i alle
Retninger (hvortil også hører et Træk, som jeg hidtil ikke har
omtalt: dens udførlige Redegörelse for Betydningsudvikling og for
de reale Forhold, der kan komme i Betragtning ved Etymologien).
Jeg ønsker, at Bogen må blive fuldendt efter samme Plan som
hidtil, og at den efter sin Afslutning må blive forsynet med de
Registre, som er absolut nødvendige for, at Bogen kan komme til
at spille den Rolle, den er kaldet til at spille, som et
Hovedhjælpemiddel til nordisk —- og meget mere end nordisk —
Etymologi.
København d. 7 Marts 1903.
Holger Pedersen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
