- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
3

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 F, Jónsson: Overleveringsdubletter. 3



Men atter her findes der en traditionsvariant til den
sidste linje, idet den i Hallfredars. lyder:

I Kormákss. (s. 34) lyder et vers, der — sikkert med
rette — tillægges Hólmg9ngu-Ber3i, således:

Verset består altså af 9 linjer; den, der går ud fra, at
et vers kun kan bestå af 8 linjer, er ikke i nogen tvivl om,
at det enten er 1. 4 eller 5, der er "uægte"; de slutter sig
bægge til 1. 3 med hensyn til stavrim; hvilken af linjerne
der skulde betragtes som ægte, måtte bero på et skön; de
passer bægge omtrent lige godt; dog er den sidste nok så
kraftig. Nu findes verset også i Laxdælasaga (s. 95). Her
lyder 2. linje: i lamasessi) 1. 4 lyder i hovedhåndskrifterne
som 1. 5 i Korm., derimod i hdskr.-klassen Vpap" (se
Kå-lunds udgave; f. eks. hdskr. AM 158, fol.) som 1. 4 i Korm.,
men i intet findes bægge linjer samlede. For det første
bestyrker dette forhold, at det netop er 1. 5 i Korm. der er
den oprindelige; dernæst bliver det klart, at den ene linje
(1. 4 og 5) er dublet, d. v. s. den oprindelige form for
linjen glemtes, og så blev der lavet en ny i steden for
den; derved fik verset for 4. linjes vedkommende en dobbelt
version; en brugte den ene, en anden den anden form.
Den, som nu skulde anvende verset i en saga-fremstilling,
kunde, forudsat at han kendte den dobbelte form, altså vælge
den ene eller den anden; denne fremgangsmåde fandt sted i
Laxd. (hvorledes det hænger sammen med, at hdskrr. her dels
har den ene, dels den anden form, skal ikke her undersøges;
spörsmålet er ligegyldigt, men ikke vanskeligt at svare på).
En anden fremgangsmåde følger forfatteren til Korm.; han

vesQl emk æ til litil.

Liggjum bádir
i bekk saman
Haldórr ok ek
hvergi fberir,
høftim engi þrek,

veldr œska þér
en elli mér,
þess batnar þér
en þeygi mér.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free