- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
8

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

F, Jónsson: Overleveringsdubletter. 8

ningsnuance, der kunde have nogen dybere grund; der er

ingen stigning i udtrykket, kort sagt, der er ingen synlig

grund til, at stille disse to linjer således ved siden af hin*

anden. Den sandsynligste forklaring er, at der her foreligger

en dublet af selvsamme art som i Berses vers i Kormákss.

V. 27 4—6 lyder:

engi veit,
at ekki kann

nema hann mæli til mart,

1. 7—9 lyder:

veita maðr

hinns vætki veit,

þótt hann mæli til mart.

Som man ser, er der her en sådan lighed tilstede, at det ene
kun er en variant til det andet. Heller ikke her er der
tale om nogen stigning i udtrykkene. Jeg tvivler ikke om,
at der her foreligger en traditionsdublet af lignende art som
i de ovenanførte skjaldevers fra Bjarnars., Eyrb. osv.
Y. 105 består af 7 linjer; de 4 sidste lyder:

ill idgjpld sins ens heila hugar

létk hana eptir hafs sins ens svåra seva;

de to sidste linjer forklares udmærket som dubletter; snarest
er den sidste uoprindelig, den første passer bedst til
sammenhængen.

På samme måde forklares simplest de to parallellinjer i
»LoddfáfnismáP, v. 112 ff:

njóta mont, ef nemr,
þér monn gód, of getr;

her mener jeg er den sidste linje den oprindelige, på grund
af gentagelsen af verbet nema i den første.

Y. 138 7—9 antager jeg også temlig sikkert må ses
fra dette synspunkt. Yerset lyder:

[veitk at hekk
vijjgameicti á
nætr allar diu]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free