Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Wizomer: Nasalerede vokaler.
Kand. S. omtaler først nasaleringen af det korte a i
svagt betonede stavelser, efter hvilket en urnordisk nasal er
nähme ia den nooh älteren inschriften (Kallerap, Snoldelev, Helnæs,
Flem-løse) sowie auf der grossen masse jüngerer steine der fall ist (so hat der
grössere Gunderuper stein stain wie þaim neben þqnsi)". Herom
bemærker kand. S. s. 223: "Härnti delar jag fullkomligt Wimmers &sikt: kan oj
beteckna nasalitet, då, a i stain i denna och Aldre inskrifter (t. ex. Helnæs)
tecknas Jjf, utan ^ brakas v&l för att utmärka, att nasalen utelämnats".
Medens jeg altså har adtalt mig tvivlende ("kaum"), er kand. S., som helt
«tøtter sig til miue beviser, ganske på det rene med sagen ("j^ kan ej
beteckna nasalitet"). Den tvivl, som jeg allerede gav adtryk i Die ran., nærer
jeg imidlertid ikke længer. Jeg antager nemlig, at ikke blot a og de øvrige
korte og lange vokaler, men også tvelydene i vore ældre indskrifter blev
nasalerede af en følgende næselyd; men når raneristerne fra de ældste tider
her skrev a i og a a (ikke q i og qu), var granden simpelthen den, at
nasali-teten for dem var knyttet ikke til a (o: æ og å), men til det følgende i og
u, hvis nasalitet jo ikke knnde udtrykkes ved særlige tegn. I
Tryggevældestenens þqi var der derimod en ganske bestemt grund til at betegne
nasa-liteten, da ^ her ikke blot var tegn for den nasalerede tvelyd, men tillige
betegnede, at m var udeladt foran det følgende b (ligesom raneristeren
altså vilde skrive l%b — lamb o. s. v., overførte han denne skrivemåde til
Mi b.).
Derimod er jeg nu ligesom i Die run. s. 821 mest tilböjelig til at
forklare jjj i Danevirke-stenens iqn og i Sjøring-stenens q u mut a som’’urigtig
-anvendelse af ^ for da de to tegn ofte sammenblandedes på den tid, til
hvilken disse indskrifter hører; men i bægge tilfælde skyldes brugen af
do g uden tvivl den følgende nasal, idet runeristerne har efterlignet ældre
indskrifter, som jævnlig havde ^ foran n og m. Angående den sidstnævnte
form bemærker kand. S. s. 226: "Wimmer laser Øy munda [skal være
Øymunda ell. Ømunda D. B. n, s. 183 f.] och skiljer ordet från Ämundr
[skal være Amundi D. B. I, s. 124]. Skälet härtill kan jag ej inse: Vokalen
å tecknades ofta J^ och då den här var nasalerad, är det alldeles i sin
ordning, att den tecknades ^ At au i runeindskrifterne ofte er tegn
for lyden å (u-omlyden af a), ligesom ai er tegn for æ (i-omlyden af a), er
Jo velbekendt (Die run. s. 825 f.); men at ^ fj eller ^ p] nogen sinde er
brugt som tegn for det lange nasalerede a eller å, vil kand. S. ikke kunne
støtte ved et eneste eksempel, uagtet vi jo i disse indskrifter utallige gange
møder navne, der begynder med <{’*-> Hvis skrivemåden f| ("f H)?
som kand. S. mener, her var ’’alldeles i sin ordning", vilde det dog være
höjst mærkeligt, at vi ikke træffer den en eneste gang. Nej, sagen er, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
