Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Wizomer: Nasalerede vokaler.
kand. S. "af diftongen i aisku att döma" anser indskriften
for meget gammel, måtte han først bevise, at ai i aisku
virkelig er den gamle tvelyd og ikke som i mange tilfælde
tegn for æ. Skrivemåden a for q = á taler bestemt imod at
göre Lyngby-stenen så gammel, hvad jeg også har fremhævet
på det foran anførte sted. I modsætning til kand. S:s "så
tvekar jag ej...." forekommer de tvivl, som jeg har gjort
gældende over for denne tolkning, men som kand. S. slet
ikke har nævnet, mig adskilligt bedre begrundede ’).
Yi går dernæst over til at omtale de tilfælde, hvor en
nasal følger umiddelbart efter a. Jeg har behandlet dette
forhold i Die run. s. 320 f. (§ 3, 2); men jeg har her ikke
skelnet mellem stærkt og svagt betonede stavelser, hvad kand.
S. med rette foreholder mig s. 217, og hvad jeg utvivlsomt
vilde have gjort, hvis min bog var skreven 1904 og ikke
1887. Iagttagelsen er jo ikke ny og skyldes ikke kand. S.
Således siger A. Noreen i Altschwedische Grammatik s. 120,
1: "Die nasalität schwindet früher bei schwachtonigem als bei
starktonigem vokal" (sml. A. Kock i Ark. nf. XIII, s. 178:
"Nasaliteten förlorades tidigare i infortisstavelser än i
fortis-stavelser"). Nogen skade har min fremstilling dog ikke voldt,
’) I noten s. 215 hedder det om formen stat4 på Hällestad-stenen II:
i nitima beror helt visst på, att tecknen omkastats". Hvorfor helt visst?
Det kande jo lige s& godt være sammenblanding af og ^ som i den
samtidige Sjörup-stens filagq, og at dette er den rigtige forklaring, synes mig
med sikkerhed at fremgå deraf, at de sk&nske runestene overhovedet ikke
har men Jf i de stærkt betonede stavelser foran bevaret nasal (sban9
lant, hantaB, mana, bram ligesom han, hans, þansi). At vi ligeledes
finder og Jj^ sammenblandede i Asfærg-stenens harþq, som jeg har anført
i Die run. s. 820 (§ 8, 1), antager også kand. S. s. 216. Bemærkningen om
HäUestad-stenens s t at q gentages i øvrigt s. 228 not. 8, hvor forfatteren
tillige gör opmærksom p&, at jeg i Die run. s. 201 har udtalt, at man mulig
kunde formode, at q var den gamle nasalvokal, der var bevaret i infinitiv.
Han burde dog samtidig have henvist til Die run. s. 822, hvor jeg
udtrykkelig har påvist, at denne formodning ikke kan være rigtig. At dette
selvfølgelig også nu er mit standpunkt, fremgår tydelig af D. B. I, s. 89, hvor
jeg angående forklaringen af stat* kun har henvist til det sidstnævnte sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
