- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
54

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

Wizomer: Nasalerede vokaler.

fælde, hvor der ikke i urnordisk tid fulgte nasal efter, og
hvor de ældste indskrifter derfor bruger \ (kuna kunde
altså i yngre indskrifter i visse egne eller i enkelte runeristeres
udtale blive kunq).

En helt anden opfattelse af ^ i S. Vissing-stenens
uhimsk-qn og Giver-stenens kuþqn har imidlertid kand. S. søgt
at göre gældende s. 217 f. Medens han nemlig erklærer
i kuþqn for urigtig brug af i steden for opfatter han
I* i uh im ekqn som den ægte gamle nasal, og i modsætning
til mig, der anser S. Vissing-stenen for mindst 50 år yngre
end Glavendrup-stenen, finder han ikke noget, der kan tale
imod at göre den første ældre end den sidste, som har
bortkastet næselyden i -uiarþan. Jeg har støttet min
tidsbestemmelse ikke blot på tvelydens overgang til enkelt lyd i
uhimskqn og på formen þisi for det gamle þausi, men
som i alle andre tilfælde naturligvis også på indskriftens
hele karakter (runeformer o. s. v.; særlig lægger jeg stor
vægt på formen af s-runen med den venstre stav ført helt
igennem, hvad der først forekommer i indskrifter fra sidste
halvdel — navnlig fra sidste fjærdedel — af det 10. årh.).
Efter kand. S. skal uhimskqn derimod udtales Uhæmsk^n
af en nom. *uhemiskr, og formen þisi er efter ham lige så
gammel som þausi. Men forfatteren skylder os beviset for,
at der i Dansk på en tid, der ligger forud for
Glavendrup-stenen, altså i sidste halvdel af det 9. årh., har eksisteret et
til det velbekendte isl. heimskr svarende hémiskr (således
skriver kand. S. virkelig, ikke hæimisku, som det da vel
måtte lyde), og at isl. heimskr halr ikke nöjagtig genfindes
i S. Vissing-stenens uhimskqn hal. At þisi acc. pi. n.,
der kun forekommer et par gange på forholdsvis meget unge
stene, ifølge ordets oprindelse nødvendigvis må være yngre
end det i alle de ældre indskrifter brugte þausi (þusi), har
altid stået for mig som en ganske utvivlsom sproghistorisk
kendsgærning og vil gore det, indtil jeg ser beviset for det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free