Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Wizomer: Nasalerede vokaler.
nasaler, hvorfor vi også på Skivum-stenen finder mqnq og
på Skærn-stenen I mqnr. Grunden til, at nasalen mangler
i Trygge vælde-stenens man, søger kand. S. (s. 219 f.) deri,
at denne form er dannet efter nom. maþr, medens Rök-stenen,
således som man almindelig har antaget, omvendt har fået
mqþB i nom. under indflydelse af de former, der havde
nasal. Dette sidste er jo meget let forståeligt, da formerne med
nasal var de langt overvejende, hvorimod det omvendte i hvert
fald må kaldes höjst påfaldende. Men nu véd kand. S. slet
ikke, om den, der ristede indskriften på Tryggevælde-stenen,
virkelig i nom. har brugt den af ham forudsatte form maþr.
Hvad vi véd er nemlig kun, at Skærn-stenen har mqnr o:
mq,nnr med nasal og Hedeby-stenen det deraf opståede matr
o: mandr uden nasal. I nom. og acc. pi. vilde der sikkert
på Skærn-stenen ligeledes være skrevet mqnr o: mtpnnr med
nasal og på Hedeby-stenen enten matr eller mitr (sml.
lan-mitr på Lundagård-stenen) o: mændr uden nasal. Det er
derfor ikke blot höjst usikkert, men efter min mening meget
usandsynligt, at Tryggevælde-stenens man skyldes indflydelse
af nom. maþr, hvis tilværelse på den tid slet ikke lader sig
bevise. Derimod anser jeg det for meget let forklarligt, at
den runerister, som skrev og udtalte klqmulan med -an,
også udelod nasalen i det umiddelbart følgende man, så
meget mere som dette ord i denne sammenhæng, hvor hele
vægten lå på adjektivet, sikkert var temmelig svagt betonet.
Dette stemmer også godt med, at vi på Glavendrup-stenen
finder þqnsi ved siden af þansi og på Rönninge-stenen, der,
som jeg har søgt at vise, skyldes samme runerister som
Glavendrup-stenen, þansi. I de stærkt betonede stavelser kunde
man altså allerede på den tid udtale vokalen både med og
uden næselyd, og også i den følgende tid finder vi jo
jævnlig bægge skrivemåder þqnsi og þansi. Eand. S. har
imidlertid en helt anden forklaring af dette forhold. Han
antager nemlig, at sproget allerede på de ældste indskrifters tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
