Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnar JónMon: ip: io. 246
fremkommet fra B. Kahle, der i en lille afhandling i Arkiv
(XII, 374—77) fremdrager en del eksempler fra skjaldene,
hvor io rimer — i helrim — p& p, men han indrömmer dog,
på grand af hdskrr:s skrivemåde, at man kan følge Wadsteins
forslag om at skrive io (ikke — "ob man aber damit
die wahre lautgestaltung richtig trifft, kann, wie ich meine,
immerhin zweifelhaft erscheinen". Desværre har man ikke
taget hensyn nok til disse forstandige bemærkninger, og da
jeg ikke alene er enig med Kahle m. h. t. hans syn på
skjalderimene, men i det hele taget mener, at det eneste
rigtige er at normalisere io til ig (jp), har jeg ment det
hensigtsmæssigt at tage dette spörsmål op til en mere udførlig
drøftelse end hidtil sket. Jeg tillægger ikke håndskrifternes
skrivemåde en så afgörende betydning som Wadstein og
andre, tilmed da i hvert fald en del af dem vidner mod sig
selv om uf s lydværdi, hvorom nedenfor. Jeg har ganske
kort anført min opfattelse i min anmældelse af Noreens
grammatik3, Arkiv IX, 376; hvad jeg dér har udtalt er
fremdeles min usvækkede mening *).
Jeg vil begynde med at fremlægge det af mig samlede
materiale fra skjaldekvad fra de ældste tider til omtr. 1300,
da jeg anser det for hensigtsmæssigt; Kahles anførsel af c.
25 steder er ikke tilstrækkelig tydelig; Wadstein har kun an-
gesehaffenes tp ... verdrängt worden" — undt. hvor analogipåvirkning
savnedes f. eks. ved et ord som miok.
’) Noget lignende m. h. t. skrivem&den — ikke fuldstændigt analogon
— er bragen af þ både for þ (i forlyd) og (t i ind- og udlyd. För 1200
(1225) kendte man ikke tegnet S og derfor brugte man i skrift þ, uden at
dette på nogen måde kan siges at udtrykke lyden nöjagtig; også på dette
punkt vil man nu følge de ældste hdskrr. og skrive þ allevegne; dette har
også Noreen gennemført i den sidste udg. af grammatikken. Jeg betragter
dette som i höj grad betænkeligt og ganske uhensigtsmæssigt; S har dog
en ganske respektabel alder og kan kun være til större tydelighed og
uöj-agtighed. Hvorfor i al verden skal det så udelukkes? Når jeg allevegne
har skrevet þ i min Eddaudg., var det sandelig ikke af tilböjelighed, men
fordi jeg mente at burde give efter for hovedudgiverens ønske. Hvis der
blev tale om en ny udg., vilde jeg ubetinget nu bruge S i ind- og udlyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
