Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894 Karl Mortensen: Anmälan.
del kan dog ikke frigøre mig for Wandts opfattelse af
gebærdesproget som noget primært på grund af dets fysiologisk-psykiske
ensartethed hos hele menneskeslægten, altså som det aller
egentligste førstehåndssprog; men her er vi jo inde på et af
"sprogfilosofiens" mest omstridte punkter. Besten af kapitlet optages af
den vigtige fremstilling af sprogvidenskabens begreb og
hjælpevidenskaber og om grammatikkens begreb og arter. Efter de
skiftende synspunkter kan grammatikken være stillære (stilistik,
derunder den vigtige lære om synonymer), sproghistorie,
sammenlignende grammatik eller beskrivende grammatik. Noreens inddeling*
af grammatikken er allerede omtalt foran. Som han udførligt har
udviklet det i Spridda studier, opfatter han sproget som væsentlig
et kunstprodukt "liksom kläder, Doning och verktyg", hvorfor det
i hovedsagen må bedømmes fira de samme tre hovedsynspunkter
Bom andre kunstprodukter: materialets, indholdets og formens;
heraf følger da at sig selv de tre grammatikkens hoveddele
fonologi, semologi og morfologi (lyd-, betydnings- og det Noreen lodder
formlære).
Det andet kapitel (s. 53—87) behandler nysvenskens
slægtskabsforhold, hvor der meget udførligt og fyldigt gøres rede for
hele den europæiske sprogstammes sammenhæng og udbredelse.
Selvfølgelig er forfatteren på højde med den nyeste
indogermani-stiske forskning til dato; fremstillingen er overskuelig, knap men
klar; der er fyldige litteraturhenvisninger, men trods lærdommen
ingen overflødig "lærd" ballast; ti også her viser forfatteren sin
fremragende evne til at Bkrive i god forstand populært. Meget
betegnende er det også, at han har haft sin opmærksomhed
henvendt f. eks. på den i Norden alt for lidt kendte og benyttede
tyske samling af populærvidenskabelige småskrifter Sammlung
Göschen, hvortil bl. m. a. hører de af Noreen anførte fortrinlige
bøger Much Deutsche Stammeshunde og Meringer Indogermanisme
Sprachwissenschaft, ligesom han flittigt henviser til artiklerne i
Nordisk familjebok (svensk konversationsleksikon). I oversigten
over de nordiske sprog møder man den også hos andre Bvenske
forfattere hyppige for danske så krænkende stavemåde Schleswig,
der efter mine tanker ikke kan forsvares ved noget som helst
filologisk principrytteri. Den nordiske folkestamme i Sønderjylland
må fra et hvuketsomhelst synspunkt have ret til sin landsdels
danske, historisk og praktisk afhjemlede navn trods den preussiske
erobring; hvorfor så ikke hellere: Slesvig — eller Sønderjylland —
(tysk: Schleswig) e. 1.
Det tredje kapitel skildrer nysvenskens sprogområde,
rigssprog og dialekter og er sikkert det parti af den hidtil udkomne
del af værket, som byder mest nyt og interessant for fagfæller.
Her findes nemlig ikke blot vigtige bemærkninger om svensk sprog
uden for Sverige (f. eks. i Finland og i Nordamerika), men også
en sammenfattende udsigt over de nysvenske dialekter, sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
