Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Bugge: Fyrunga-Indskr, Hl.
suhura viser en w-Stamme ligesom det ensbetydende
got. swaihra og glsvensk sväre 1). Det har ur i Lighed med
oht. suehur, ags. swehor, swéor, gr. éw¾¾rág, oldind. gvágura-,
og fl.
Man kan tænke paa Muligheden af, at förste u i suhura
er i forholdsvis sen Tid opstaaet af germ. we ved Indflydelse af
u i fölgende Stavelse, altsaa ved Omlyd; jfr. Noreen, Altisl.
Gramm.8 S. 60 § 74 Anm. 4. I dette Tilfælde vilde det
være sandsynligt, at u i förste Stavelse af suhura er blevet
udtalt som 0. I Lighed hermed har jeg Norges Indskr. I
S. 106 for "efter" paa By-Stenen læst ubt eller upt og jeg
har antaget, at u i dette Ord betegner Udtalens 0.
Dog finder jeg denne Förklaring af suhura mindre
sand-synlig, navnlig paa Grund ¾f det fölgende Ord susi. Jeg
finder det mere sandsynligt, at Forholdet mellem su- i suhura
og swe- i oht. suehur skal forklares af Vokalskiftet i
Ur-sproget, altsaa som Aflyd.
Aflydsformen med su-i förste Stavelse for det
oprinde-ligere swê- har jeg eliers ikke fundet i dette Ord. Dette
Skifte kunde i sig selv være uden Betænkelighed, da dertil
findes mange Analogier. Jfr. oldn. svefn, gr. ’öjtvog] got.
Stamme sutya- "söd" ved Siden af Stammen swötja- i andre
germanske Sprog; svensk Indsjönavn Vœtur, oldn. vatn og otr,
gr. $da)Q) o. s. v. Her er dog su- paafaldende, da derefter
fölger Konsonanten A. Föran k maa Vokalen paa den Tid,
da der var bevœgelig Betoning, have hävt Hovedtone, og
dertil passer swe-} ikke su-.
Formen suhura kan da maaské forklares som opstaaet
’) Ordet heder i Glsvensk ogsaa svär, i Akkusativ suer Lilj. B.-TJ.
179. En mœrkelig Akkusativform förekommer i en Indskrift med de yngre
Baner i TTpland, Lilj. R.-TJ. 787, Dybeck I 101: siuhr. I denne Form synes
h at være bibeholdt traditionelt fra œldre Skrivebrug. Ved Indflydelse af
u, som i den œldre Form fandtes mellem h og r, er kort e i förste Stavelse
her blevet til iu, vel udtalt ju. Mellem 8 og j er w her forsvundet; jfr.
oldn. hjöl af *huojöl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
