- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoandra Bandet. Ny följd. Adertonde Bandet. 1906 /
22

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

Bugge: Fyrunga-Indskr. III.

Tillæg I.

b 4—6 |>0U. Jeg har ogsaa tænkt paa en anden Förklaring
af disse Runer end den föran efter Bråte fremsatte. Jeg
formode-de, at {>ou kunde være — got. pauh, oldnord. po. For Formen
jfr. ai i flere Runeindskrifter — got. aih. |>OU skulde da betyde
billige, desuden* og foie tojeka til feM. I Oldnorsk bruges
po (især efter o¾, men ogsaa uden at dette gaar föran) ofte
saa-ledes, at det. ikke tilknytter en Modsætning, men angiver noget
mere, og saaledes, at vi kan oversætte det ved "tillige, desuden",
Dette oldnorske po staar föran andet Led, som det tilknytter.
Stillingen af {>ou her i Indskriften kunde ikke gjendrive denne
Tolkning, da Stillingen lod sig forklare af Ordets Brug som
Ad-verbium (ikke Konjunktion). I Angelsaksisk kan péah "dog" staa
sidst i Söetningen. Bortfald af ¾ i pou lod sig da forklare derved,
at Tvelyd gik föran.

Men jeg foretrækker dog at forklare |>OU med Bråte som
oldn. j&aw, da to PersonbetegneTser af forskjelligt Kjön folger.

Tillæg II.

Om Tolkningen af b 7—18 suhurahsusill har jeg længe
været i Usikkerhed. Det er maaské ikke unyttigt her at nævne
nogle af de Opfatninger, paa hvilke jeg tidligere har tænkt,
uag-tet jeg nu har opgivet dem alle og uagtet jeg nu holder den
föran fremsatte for den rette.

Jeg sögte længe i sull et demonstrativt Pronomen og i
urah- en substantivisk Betegnelse for Mindesmærket, til hvilken
dette Demonstrativ kunde höre. Tildels sögte jeg ogsaa i susi
eller susi-h et demonstrativt Pronomen.

Hvis der i urah- stak en substantivisk Betegnelse for
Mindesmærket, syntes det rimeligt, at dette kunde være beslægtet med
got. auràhi f. eller auràhjö f., som foreligger i us aurahjöm èu röv
juvrjjuelcov Marc. 5, 2, in aurahjöm èv rolg iivf\iiaöiv Marc. 5, 3. 5.

Da Pronominalformen su i det historiske Sprog er
Nomina-tiv, ikke Akkusativ, saa syntes det ved den nævnte Opfatning
na-turligst at begynde en ny Sætning med b 7—9 su-h. Jeg
for-sögte derfor fölgende Opfatning:

su-h urali susi-h hwati

Jeg maatte da antage, at urah var istedenfor ældre *urahu
(Nomin. Bntal Hunkjön). Verbet, som skulde udtrykke "er gjort
(for)" eller "er givet (til)", maatte mangle. Föran Substantivet
stod Demonstrativet SU-ll og efter dette Demonstrativet susi-ll.
Jeg tænkte, at dette kunde sammenlignes med Udtryk i Græsk
som 6 dvfjQ ofrvog. Den enklitiske Partikel -Il maatte cla vel
sna-rere have en fremhævende end en forbindende Betydning. Ordene
var da at forstaa som: "Det Mindesmærke dette her (er) for Hwat".
Men selve Udtrykket med Dativ syntes mig her noget paafaldende
og savner Analogi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1906/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free