Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jansson: Anmälan.
213
Jjat¾ J)é reynt, es at runum spyrr,
runura reginkunnum:
J)é hefr bazt ef pegir.
AHiterationen er slem i bægge tilfælde, og gentagelsen i
samme vers lidet til talen de.
I v. 153 i samme digt indsættes svidinn f. hávan (ef sek
svidinn löga sal osv.)j herved fas ganske vist god alliteration, men
svidinn er næppe det naturlige udtryk her ("hvis jeg ser den
svedne sal brående"). I v. 164 indsættes pöt pér göd séi, ef geta
mœttir (f. po sé pér god ef pu getr)\ rettelsen er stærk, især af
getr; mœttir impf. conj. er næppe rigtig ved siden af nemr og
piggr i de fialg. linjer. Dristig er rettelsen også i begyndeisen
af Skira, minn og pinum f. okkam og ykrum; bortset fra, at
dig-teren kan have haft en anden rayteform om Freys oprindelse, er
der i og for sig ikke meget stodende i ordet "vor sön" brugt af
et individs fader og steraoder. I et sådant tilfælde må det
fra-rådes at foretage en rettelse.
I v. 19 af Fjplsv. har udg. omdigtet de sidste linjer således:
(garmar. .), es gprdum fyrir \ lyndi lymsku rata\ hdskrss tekst er
her helt forvansket. Bugges restitution er virkelig ganske god;
om den træft¾r helt ud det oprindelige, er en anden sag;
udgiver-ens gör det sikkert ikke. Forstår jeg denne ret, betyder ordene
"(hundene..) som udenfor gærdet finder (far) lumskhedens sind"
(viser deres lumske sind); men et sådant udtryk er unaturligt i
og for sig; og dernæst, de her pågældende hunde var sikkert alt
andet end "lumske"; de var glubske og blodt0rstige, derfor
hedder de også gifr og geri.
I Helg. Hjprv. v. 32 har udg. af metriske grunde forbedret
Bugges forslag: (an ek pér brödir el. glcepr an bröctir) bœta megak
til (an brödir pér) bceta mœttak; Bugge har ret, for så vidt som
præs. conj. er her det eneste rigtige; Gering har ret, for så vidt
som megak er metrisk umuligt. Jeg föreslår at læse kunnak,
hvor-ved alt bliver rigtigt — hvis man overhovedet vil tildigte noget
i den retning.
En 1. som rgskleik okkarn (i en tildigtning) i Helg. hund. I
er ikke rigtig, da rQsJdeik metr. er J. _l> hvorefter der kræves en
kort stavelse. Det er også et spörsmål, om en 1. som svá
atlijS-um (Gudr. I, 20) er metrisk fuldkommen (svá kort?).
Ef henni gœfi \ god ra råd (Sig. sk. 60) er metrisk
mangel-fuldt og sproglig galfc; når Gering (og Symons) retter råd til råda,
bliver sägen ikke bedre; hvorledes kan gen. her sproglig
for-svares?
Et par steder i teksten skal endnu omtales. Sig. sk. v. 61
(s. 361) hedder i udg. Ogrt mcelik (ligesom også hos Symons);
hdskr. lyder Ocurt mceli ec nv; nu er af metriske (?) grundè altså
udeladt; men Öprt mcelik er næppe heller rigtigt i metrisk hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
