Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Finnur Jónsson: Aksentforhold.
Nogle oldislandske aksentforhold.
Det er aksenten på eller den metriske behandling af
afledningsendelser og sidste sammensætningsled, dét her skal
dreje sig om. Ganske vist har E. Sievers i sin Altgerm.
metrik § 38 i det hele og store fremstillet forholdene, men
en detaljeret undersøgelse af de nævnte ordbestanddeles
behandling hos skjaldene turde alligevel være på sin plads.
Jeg har for öjemedets skyld gennemgåt hele den gamle
skjaldepoesi til c. 1200 og af det 13. årh:s skjaldekvad især
Snorres og Sturlas. Selvfølgelig er det kun de lige linjer i
drotkvædet (samt beslægtede versemål *)), der kan bruges; også
de ulige linjer i kviduháttr og tviskelft.
Det er ikke sådanne sammensætningsled, der kan
betragtes som mere eller mindre selvstændige ord, der her
kommer i betragtning. De er alle uden undtagelse temlig stærkt
betonede, næsten eller ofte endogså helt lige så stærkt
betonede som det første led, hvis betoning ikke derfor er
forringet.
Enkelte oprindelig selvstændige ord vil dog her blive
medtagne:
Det gamle -jbér (run. pewaR) er blevet til en ubetonet
endelse -&ir (eller -ðWr), som f. eks. følgende linjer viser:
kódut Ham di (rimet p& framäi). Þórdr Sjár.
Hamdis gunnar tgmdum Jómsv.
og sikkert også i linjer som:
»
samråda þeir Hamdir Bragi
geirs Hamdis mik framdi Egill.
Der findes intet eksempel på det modsatte. Heller ikke i
Eddadigtene. At indsætte Hampér i Hamdismál er næppe
forsvarligt.
Derimod kan hrynhent ikke bruges på grund af dets metriske art.
arkiv för nordisk filologi xxiii, nt följd xix.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
