Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Finnur Jónsson: Aksentforhold. 43
-ari, i komparativ (jfr. got. -fø-):
enn mjóvara Yt.
finnrat fræknara Hått.
prann né mildara —
-igi, i aldrigi; uagtet vi her har med dativ-endelsen i+gi
at göre, er det sikkert, at ig betones stærkt (ikke -gi; den
metriske form er uden tvivl C; jfr. nyisl. aldreigi)
es aldrigi Nkt.,’ Krák.
Jfr. A. Kock: Accentuierung § 474. Det samme er
tilfældet med -ig- i:
bott einigir Jómsv.
pars einiga Ragn.
kt hváriga sst.
-ar i komparativ (el. -arr):
optar(r) mara Hol mg. B.
optar(r) an nu — svarra Korm.
sunnar(r) hvQtudr Ótt.
Jfr. Sievers Arkiv V, 132.
-atf (el. -raft, oprl. selvstændigt ord):
hundrad Dana Steinn Herd.
hundrad brimis Ein. Skul.
-an i et par fremmede ord:
ingjan gamans M. berf.
Marstan konungr Krák.
Derimod er -up, i iiskup, samt -un i Stmun ubetonet:
byskups fiind at Plác.
Simun skélpr of Bin. Skui.,
ligeledes -ig, opstået af -veg {hinig, hizig, pannig).
Endelserne -Ung- og -lung-, -ing- og -ung- både i
hanköns- og hunkönsord er så godt som altid stærkt betonede
og bruges i rimstavelser, hvorved betoningen bliver, omtrent
ligeså stor som rodstavelsens. Eksemplerne er utallige.
Enkelte er følgende:
en flæming Yt.
og flere lignende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
