Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
86 Finnur Jónsson: Aksentforhold.
b, ívars dóttir Hyndí.
Gunnarr ©iga Grí.
Hlédís gydja HyndL
c, dýrt lín spunnu Vgl.
bern hold steikja sst.
bær allr dundi Sig. m.
Af disse eksempler ses, at efter de lange, svære
stavelser, som i de fleste (8) tilfælde er sidste sammensætningsled,
følger et verbum, i 7 tilfælde. Særlig betydning har dette
måske i c-tilfældene. Yerbernes metrisk ringere vægt har
vel bidraget til at sådanne linjer kunde tåles.
I a, 1 kunde man tænke sig, at vokalen allerede var
forkortet, jfr. det yngre af rot (afhrot). a, 4-5 tilhører det
11. årh., b 2 det 12.
Det er således klart, at den metriske form for A
s. a.1 JL x (i lige linjer) er en, både i eddaaigte og
skjaldekvad, meget sjælden eller undtagelsesvis optrædende form;
det er klart, at den rytmisk-metriske følelse har undgåt den
såvidt muligt. Med desto större tilforladelighed kan vi
fremdeles bygge på den gamle metrik med hensyn til de enkelte
stavelsers (sammensætningsleds) betoning og den sproglige
betydning, de derigennem har; selv om skjaldene i enkelte
tilfælde fakultativt kunde formindske (eller forstærke) det
daglige livs udtale, er deres sprog i det hele et tro billede af
dette. Derigennem sandes den gamle grammatikers ord:
sk^ld eru hpfundar allrar rýnni eda málsgreinar.
I December 1905.
Finnur Jönsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
