Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
her nævnte mangel sig for en stor del avhjælpe ved den (i
hss. fra omtrent samme tid som det her omhandlede)
overleverede oldöstfrisiske sprogform, der på de allerfleste
punkter falder sammen med det sprogtrin, hvortil de levende
nordfrisiske (kyst-)dialekter viser tilbage. Yed kombination
av disse to kilder har Siebs sögt at rekonstruere det
oldnord-frisiske trin; med udgangspunkt i den således (på de her
væsentlige punkter fuldkommen sikkert) supponerede
sprogform og ved en undersögelse av håndskriftets lydbetegnelse
skulde det derefter være muligt at bestemme den til grund
liggende danske dialekt og derved at angive det specielle
forhold, under hvilket de to elementer — dansk og frisisk
— deri mödes. Jeg skal nu give en nærmere redegörelse
for de lydlige forhold i håndskriftets sprog, idet jeg dog straks
bemærker, at der herved ikke kan blive tale om en alsidig
og udtömmende fremstilling av lydlæren. En sådan vilde
nödvendigt kræve at stilles i forhold til lydsystemet i de
samtidige danske hss. overhovedet og således före langt udover
rammen for en artikel som nærværende. I det folgende
undlader jeg derfor at omhandle sådanne lyd, som i vort hs.
ikke forholder sig væsentlig forskjelligt fra, hvad der kendes
fra andre danske hss. fra samme periode, og av hvis
gengivelse i håndskriftet der således ingen slutninger av
speciel natur kan drages.
Mest iöjnefaldende er håndskriftets forhold med hensyn
til vokalismen, hvorfor jeg behandler denne först.
1) Den vokal, hvori urnordisk e og den ved palatalomlyd
av urn. a opståede lyd faldt sammen, betegnes i jyske hss.
fra denne periode almindeligvis ved æ, medens e er langt
sjældnere og, når det forekommer, som regel kan vises at
bero på kombinatoriske forhold. Former som: ætœ, bæræ,
wæliæ, sæliæ o. s. v. må derfor, hvad rodstavelsens vokal
angår, kaldes normaljyske. — Vort hs. udviser her e uden
hensyn til oprindelsen eller de omgivende lyd (altså f. eks.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
