- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
57

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.



ete, bere, voelie, selie o. s. v.). Det særpræg, som hs.’s
sprogform allerede herved får, fordunkles ikke ved den
omstændighed, at æ undtagelsevis findes skrevet 17 (mulig 18) gange,
et tal, der må synes forbavsende lille for enhver, der kender
de samtidige danske hss.’s ortografiske sædvaner, og som jo,
rent bortset derfra, er ganske ubetydeligt, når der ses hen
til de (over 1000) gange, hvor e fremtræder.
Undtagelsestilfældene er folgende (jeg tilfojer betydningen, hvor der kan
være tale om forvekslinger): ær (vb. were) fol. 16 r. 16 v.
ære 7 r. ær (ist. f. ære) 9 r. mælle 9 r. hælgh 37 v. wæl
37 v. ænki 11 v. ængi (ingen) 17 v. 18 r. 53 v. ænegh 34 r.
mæn, -s 46 r. 57 v. hwænner 53 v. sækteth 22 v. hwæthen
23 r.

2) Med det her behandlede æ kan man ikke på forhånd
og uden forbehold ligestille det, der slutter diftongen iæ
{c olddansk ia), hvor andre faktorer både på grund av
oprindelsen og særlige akcentuationsforhold —, hvorom
nærmere siden — kunde tænkes virksomme. Ikkedestomindre
finder vi overalt, hvor ia ikke er bevaret (se under mom. 10),
skrivemåden ie som den fuldstændig dominerende; folgende
ord forekommer: fieles, hielpe, siel (phoca), sielf, skiel,
skiel-neth; fierthing; bierghe (vb), kierf; gief (gave), ief\n),
iem-Ung; ieck. Overfor disse tilfælde, ialt ca. 70, findes iæ kun
8 gange og i folgende ord: hiælm (1 g.), hiælpe (1 g.),
siælf (6 gg.).

3) Det danske lange æ (av urnord. e, fællesnordisk
sekundært e samt palatalomlyden av a) skrives i hss.
almindeligvis æ. Her i vort hs. er den regelmæssige skrivemåde e,
altså f. eks.: her (adv.), fe, klethe, kere (at klage) o. s. v.
Som de eneste undtagelser findes 2 gg. skrevet fæ (5 r. 12 r.).

I alle disse 3 tilfælde betegnes i oldfrisisk den nærmest
tilsvarende lyd ved bogstavet e. Forudsat, at dette e
betegnede en anden og mere lukket lyd end æ, vilde det ovenfor
konstaterede forhold være således at forstå, at (det danske)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free