Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
œ, der ikke fandtes i frisisk, her var gengivet med det
frisiske lydsystems nærmest liggende lyd: e. Imidlertid
hævdes det av Siebs, at det ofris, e udtrykker nærmest en «-lyd,
som også må ligge til grund for de foreliggende nordfr.
former. Det frisiske præg, som hs. får bl. a. ved denne brug
av e, skulde herefter være blot ortografisk på dette punkt.
I så tilfælde bliver forholdet i hs. endnu mærkeligere. Den
omstændighed, at et æ, der fandtes både i dansk og frisisk,
dog i et dansk hs. gengives på frisisk vis — og det med en
konsekvens som den påviste —, synes da nödvendigt at
forudsætte tilstedeværelsen af en fæstnet frisisk ortografi av en
med den overleverede oldfrisiske væsentlig stemmende
karakter. Men er dette rigtigt, så gives der næppe nogen anden
rimelig forklaring herav end at antage, at der har eksisteret
også oldnordfrisÍ8ke hss. At der i denne antagelse i og for
sig skulde være nogetsomhelst usandsynligt, indser jeg ikke;
nedenfor vil jeg få lejlighed til at fremdrage andre forhold,
der peger i samme retning.
Hvis man antog, at det oldfrisiske e betegnede et
virkeligt ey så vilde herav naturligt folge, at man i de nævnte
tilfælde, hvor æ findes skrevet i det foreliggende hs., måtte
se en betegnelse av det æ, der ligger til grund for de
ny-frisiske former, og som da måtte være en yngre udvikling
av det antagne e. Selv med indrömmelse av, at det ofr. e
betegnede et åbent e, vilde det være muligt i æ at se
udtryk for en herfra a v vigende, endnu åbnere udtale (et å).
Til fordel for opfattelsen av æ som en sådan virkelig
fonetisk variant kunde der da henvises til, at æ (bortset fra
hwætken, hvor der kunde tænkes på indflydelse fra labialen)
særlig synes at fremtræde foran lydene l7 r7 n, antagelsen
av en åbnere lyd i disse tilfælde vilde ikke savne analogi
fra nordfrisisk område i nutiden. Imidlertid bör det ikke
glemmes, på hvor sparsomt et materiale formodninger av den
sidst anförte art må bygges. Det forekommer mig derfor at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
