Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
være det tryggeste her at henholde sig til den antagelse,
(som også på andre punkter vil findes påkrævet), at
avvigel-serne fra normen skyldes håndskriftets avskriver. Medens
denne da i det ganske overvældende flertal av tilfælde har
gengivet sit forlægs for ham selv fremmede lydbetegnelse
uændret, har han i undtagelsestilfældene indfort sin egen,
med den sædvanlige danske mere stemmende ortografi.
4) Den neutrale vokal, hvori de 3 olddanske endelser
-ø, 4 og -u var faldne sammen, fremstilles i hss. fra denne
tid normalt som når man ser bort fra de specielle
tilfælde, hvor 4 bevaredes eller -jæ udviklede et sekundært -i *).
Men medens de 2 sidste kategorier i vort hs. ikke frembyder
væsentlige awigelser fra det sædvanlige, erstattes -æ
gennemgående ved -e (såsom taJce, alle, sverie eller svere o. s. v.).
Ligeledes hvor et opr. postkonsonantisk -r foran sig
udviklede en svarabhaktivokal, skrives denne i de samtidige hss.
lige så regelmæssigt -æ, som den her skrives -e (ligger,
hogger, aker o. s. v.) — Kun 2 gg. i hele hs. findes -æ skrevet
(nemlig fyrræ 9 r., takær 35 r.), medens der findes -e, -er
alle de övrige gange, som naturligvis er utallige.
Atter her vises vi nu hen til oldfrisisk, idet den
nærmest tilsvarende ultimavokal der skrives -a, aldrig -æ. Hvor
ofr. havde denne vokal som udlyd, er ultima i nordfr. nu
bortfalden. Det ofr. -e har således i nordfr. haft samme
skæbne som det neutrale -a (alm. -æ, her -e) har haft i jysk,
hvor der som bekendt overalt er indtrådt bortfald. Spörges
der derfor om, hvorvidt -e i vort hs. betegner det samme
som alm. -æ eller giver udtryk for en på frisisk
lydsubstitution beroende forskel, så synes den forste mulighed at burde
foretrækkes. Forholdet her bliver altså det, at en for dansk
og frisisk fælles lyd gengives på en måde, der avviger fra
dansk, men stemmer med old(öst)frisisk skrivebrug — atter
’) Et s&dant skrives ogs& her lejlighedsvis som i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
