- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
63

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.

ske lyd, og man samtidig konstaterer, at y herved ikke
bevares foran r og l (+kons.), så vil herav kunne udledes, at
den frisiske substratdialekt må være en sådan, hvor y i disse
stillinger savnedes. Dette er netop tilfældet i visse nfr.
dialekter (Kær- og Bökingherred) *). Medens ofr. U her som
sædvanlig (jfr. ovf.) i almindelighed gav y, fremkom lyden
ø foran r, l (og rn)1). I overensstemmelse med, hvad der
nylig blev fremsat om fr. y (< ü\ er det da forsvarligt at
antage, at også ø (c ü) var opstået på den omhandlede tid.
Men var dette tilfældet, bliver det let forklarligt, at et hört
y i disse forbindelser ikke opfattedes (og gengaves) som
sådant, men efter omstændighederne som en av de nærmest
liggende lyd av samme åbningsgrad, o: i og u. At
substitutionen herved förte til i foran r, u foran l, kan ligeledes
motiveres ud fra fr. lydforhold. Da r havde
tungespidsartikulation, måtte denne begunstige præpalatal vokal. Derimod
indtrådte naturligt u foran l + kons., der i fr. var en
postpartal (tungerods-)lyd, hvorom nærmere nedenfor (mom. 16).
— I tilslutning til den her fremsatte opfattelse av i (i st. f.
y) foran r forklares nu også de 2 tilfælde med iy i samme
stilling; man har her (som undertiden ellers) en forening av
den fonetiske og den konventionelle skrivemåde 2).

9) Dansk iu (svarende til oldnorsk-isl. iu9 io) skrives i
alm. i hs. dels iv, yv (ialt 145 gg.), såsom: lyvse, sivk, thivf
o. s. v., — dels iy (37 gg.), nemlig: fiyre, fiyrtiugh (25 gg.),
stiyp- (10 gg.), liysd (ptc., 1 g.), biye (= bivthe, 1 g.).
Lignende forhold genfindes i andre sönderjysk prægede hss. fra
denne og ældre tid. Av de 2 varianter må den sidste som
den yngste være den, der ligger udtalen nærmest. Yed dette
trin blev Husumdialekten stående (bjyk = byg, jyb = dyb),
medens udviklingen i alm. sönderjysk förtes videre til y.

Siebs PGr. I, 1225 (§ 52); lidt anderledes i EPS. § 29.

») Jfr. det fejlskrevne fir yst 49 v., der sikkert står for fiyrst o: fyrst
(first). — Formen skivldvgh tillader mere end én forklaring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free