- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
66

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

Á. Pftderøen: En grænøedialekt.

diftongens sidste element her er behandlet ganske som fuldt
betonet e (æ).

Efter at det således er godtgjort, at de danske og nfr.
lydpar ia og iæ fysiologisk set er væsentlig identiske, skal jeg
indskrænke mig til at påpege, at fordelingen av ia: ie (iæ)
i vort hs. i det hele og store falder sammen med, hvad der
kan findes i samtidige danske (sönderjysk farvede) hss., så
at der ikke herav kan udledes nærmere slutninger om den
for hs. til grund liggende danske dialekt. Når den danske
dobbelthed (ia: iæ) trods en lydsubstitution som den, hvorfra
der her gås ud, kunde fremtræde væsentlig uforvansket,
måtte der formentlig herav sluttes, at der også i
(vedkommende dialekt av) nordfr. på denne tid har været en sådan
dobbelthed, uden at de kombinatoriske betingelser for skiftet
forövrigt behövede at falde sammen på de 2 sprogområder.

I det folgende går jeg over til at fremstille og forklare
de vigtigste ejendommeligheder ved konsonantismen i
vort hs.

11) I gengivelsen av da. sk i forlyd frembyder hs.
ejendommeligheder, der er av den störste betydning for
be-dömmelsen av dets hele sproglige karakter. Denne
lydforbindelse gengives dels sk, dels se, og således fordelt, at det
forste som regel står foran præpalatal, det andet foran
postpartal vokal. Heri er nu intet særligt for dette hs., ti det
samme forhold kan findes i samtidige hss. En höjst
mærkelig skrivemåde findes imidlertid nogle gange foran
præpalatal vokal:

sift 7 r. siftes ibid. (vb. skifte) solsif t 18 v. (o: solskift).

marckesiel 25 r. (o: -skiel).

sipere 44 v. (overstreget, bag efter skrevet: skipere).

sip 60 r. (o: skip).

Den fonetiske forudsætning for en sådan skrivemåde kan
kun være en ved assibilering av sk opstået (mere eller
mindre) palatal s-lyd. Men netop en sådan lyd findes i disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free