Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
Det sidste av disse tilfælde ser mistænkeligt ud; det
samme gælder om formen thertiughendagh 10 r. (for:
thre-tiughendagh), hvortil kan fojes ther 15 v. bis, begge steder
av avskr. selv rettet til ihre (r tilf. mellem h og e, sidste r
udpunkteret), samt ih! 28 r., hvor der anvendes det tegn,
der sædvanligt betyder er. Der kan nu næppe være nogen
tvivl om, at skrivemåder som tharng og ther er uden
forbindelse med udtalen; de hidrörer utvivlsomt fra urigtig
oplosning av forkortelser for ra, re. Der bliver således kun
at tage hensyn til de resterende tilfælde (ialt 12), hvor
metatesen ikke kan bortforklares.
Disse tilfælde viser på slående måde, hvorledes sproget
i hs. er bestemt ved frisiske lydprocesser, idet en metatese
av ganske den samme art genfindes i oldfr. og (fakultativt)
i alle egne av det levende frisiske sprogs område. M. h. t.
ofr. formulerer Siebs reglen således, at r + vokal + konsonant
ofte bliver til vok. + r + kons., "især når denne kons, er s,
ti, th eller dP. Han holder således den efterfölgende
kons.’s art for at være den avgörende kombinatoriske faktor;
i samme retning går åbenbart van Heltens opfattelse *).
Herimod synes der mig imidlertid at kunne rejses vægtige
indvendinger. For det förste måtte man ud fra denne teori
vente, at metatesen indtrådte lige så vel, når r + vok. + kons,
dannede forlyd, som når denne gruppe fulgte efter en
for-lydskonsonant; men dette synes ikke at være tilfældet. For
det andet bör hensynet til, hvilken opfattelse der giver den
bedste fonetiske forklaring av fænomenet, være avgörende
her, hvor det disponible materiale er forholdsvis ringe og
(på grund av vanskeligheden ved en kontrapröve) lidet
ud-slaggörende. Det indses nu ikke på forhånd, hvilket
lydfysiologisk forhold der skulde udvirke, at r + vok. blev >
vok. + r netop foran dental (klusil eller spirant); idetmind-
*) Aofr. gr. pg. 80 (§ 96).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
