Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
ses det straks, at de monströse former er fremkomne ved en
forening av fonetisk og etymologisk skrivemåde.
I samme retning peger nogle tilfælde, hvor l i
forbindelsen Id er udeladt i linien, men bagefter av skriveren selv
tilfojet ovenover denne: heider 5 v. — scvldvg 30 r. — sötfde
46 v. Skriveren av hs. har åbenbart i sit forlæg fundet disse
ord skrevne ligesom de förstnævnte uden l og har — med
den usædvanlige troskab mod originalen, som i det hele hans
arbejde vidner om — gengivet dem med slavisk nøjagtighed;
da imidlertid formerne uden l i höj grad måtte stöde hans
egen sprogfölelse (jfr. hvad der ovenfor er bemærket om
analoge tilfælde), har han gjort skridt til at udkorrigere dem
ved at tilfoje l uden dog at gennemföre dette.
Som mislykket etymologisk skrivemåde med absorption
av l til forudsætning må man sikkert betragte scvkdvgh 31 v.
(for: scvldvgh). — Når der derimod i steden for et ventet
hälfe (adj.) faktisk læses haffe 50 r., kan det ikke komme
i betragtning her, da det öjensynlig skyldes en skrivefejl av
rent mekanisk art.
Medens det således i det hele ikke er svært at tyde
hs.’s lydbetegnelse på dette punkt, er det så meget desto
vanskeligere at give en helt fyldestgörende historisk
forklaring av det konstaterede forhold. At forklaringen herav må
soges på frisisk og ikke på dansk side, indses uden
vanskelighed, men dette synes kun at lede i uföre; bortset fra et
par pronominalformer, hvor særlige forhold må have gjort
sig gældende (se ndf.), findes en sådan overgang nemlig ikke
i nordfr. Idet vi nu et öjeblik lader spörgsmålet ligge, vil
vi i almindelighed erindre om, hvad der ved úndersögelsen
av middelalderlige mindesmærker i et eller andet sprog ofte
kan iagttages: at der i de gamle tekster viser sig mere eller
mindre fremtrædende lydovergange, hvis spor man forgæves
söger i den moderne dialekt(-gruppe), der i alt övrigt må
antages at danne fortsættelsen av den middelalderlige kildes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
