- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
82

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

Á. Pftderøen: En grænøedialekt.

danske diall. tilgrundliggende fælles form er %$. Herar har
Husumsk — i modsætning til alle andre danske diall., der
har -4* henh. -us — udviklet fa, dog at talordet 6 hedder
sæts; i den lydlovlige udvikling må der altså dog foreligge
en dobbelthed. Da der overfor sæts (6) står formen &k*ton
(16), og der her hverken kan være tale om analogiudjævning
eller lån for noget av disse ords vedkommende, må det
lydlovlige forhold mellem fa: t$ altså her fremtræde i sin
renhed; lykkes det at forklare differentiationen i dette tilfælde,
må lydloven fölgelig kunne formuleres. — Tænker vi os nu
begge ord förte tilbage til en tid, da forb. var intakt, og
ser vi bort fra den foranstående e-lyds kvantitet, får vi:
*8e%s ovenfor *séx8-tån (med semifortis på ultima). Det
uensartede resultat må avspejle uensartede betingelser for den
differentierede forbindelse. Denne danner i begge tilfælde
stavelseslutning; at udviklingen av fa i sidste tilfælde skulde
bero på, at jp dér fulgtes av kons. (i modsætning til
forholdet i det förste tilfælde), vilde dels i og for sig være
urimeligt, dels vilde en sådan antagelse intet hjælpe overfor
den konsekvente tilstedeværelse av fa i alle de övrige ord,
hvor z8 Aldrig fulgtes eller fölges av kons. (f. eks. aks, sofa,
vdfa = vokse, præs. væfa, øks o. s. v.). — Nu er det
indlysende, at opretholdelsen av den oprindelige stavelsedeling i
stø-tån kun er mulig, sålænge som ultima beholder sin
semifortis, d. v. s* sålænge ordet er formelt sammensat. Heri
ligger, at jo mere den på stavelsen -tån hvilende semifortis
svækkes, desto mere må nödvendigvis s (i jj*) fra förste
stavelse drages over til sidste; når akcentreduktionen er
fuldbyrdet, idet semifortis er sunken ned til infortis og a
samtidig dermed gennem a bleven til vil stavelsegrænsen
fölgelig falde mellem x °8 * (jfr* superlativendelsen -sti). Yi får
altså: *8ez$ > sæisy men *sex-stin > sékstin. Dette vil sige,
at tautoeyllabi8k x8 bevares som sådant, indtil vokaliseringen
av x indtræder; heterosyllabisk x8 bliver til fa för vokali-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free