Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.
eller qs og t$gs, vilde et hört qs naturligt opfattes som
liggende nærmest ved den förste i hvert av de to par
lydforbindelser.
Skönt jeg, som tidligere bemærket, ikke i det
foregående har tilstræbt at give en alsidig og udtömmende
fremstilling av ejendommelighederne ved lydsystemet i cod. AM
19, håber jeg dog, at det fremforte vil erkendes at avgive
tilstrækkeligt grundlag for de konklusioner, som jeg ovenfor
gentagende har antydet, og som jeg nu tilsidst vil formulere.
Forinden önsker jeg imidlertid kort at omtale nogle
karakteristiske böjningsformer og enkelte ord.
M. h. t. böjning o. 1. viser hs. lige så utvetydigt som i
lydsystemet sin tilknytning til den Husumske dialekt. Det
forstås av sig selv, at selv i heldigste tilfælde vilde noget
sådant kun forholdsvis sjældent kunne komme til udtryk i
skriften; de former, der kan anföres, er da også kun få, men
derfor ikke mindre avgörende. 1) I modsætning til alle
andre jyske dialekter har Hu&umsk brydning i vb. "stjæle"
(Fjolde: inf. Sel, herfra fört videre ved analogi: præs. ind.
sg. Sæl)* i bedste overensstemmelse hermed har hs. inf. stialle
(men præs. ind. stel). — 2) I Husumsk har vb. lade (< latæ)
i præteritum formen lat; i hs. finder vi: lat 3 r. bis. 43 v.
At formen lat også findes i Angelsk betyder —, når der ses
hen til alt iövrigt foreliggende — i denne forbindelse intet.
— 3) Medens Husumsk i alm. stemmer med jysk i
behandlingen av de svage præterita på opr. -<f (-d), idet disse er
udviklede lydlovligt, har dialekten dog indenfor en vis —
hidtil ikke nærmere oplyst — begrænsning fået nydannelser
av samme art som dem, der er trængte igennem i östdansk
(og rigssproget), hvor -f fra perf. part. ntr. er överfört til
præt. ind. (Fjolde: inf. mal = pingere; præt. mäVt). "Der kan
ikke godt være Tvivl om, at t i Dialekten har været paa
Vej til at glide over fra perf. part. till præteritum.
Udviklingen har med andre Ord været den samme som den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
